Gymnasium optrapper kamp mod indbrudstyve

Der har været tre indbrud på få måneder her i Helsingør Gymnasium. Nu skal det være slut. (Foto: Torben Sørensen)

Gymnasium optrapper kamp mod indbrudstyve

HELSINGØR: Ledelsen for Helsingør Gymnasium optrapper nu kampen mod indbrudstyve, der har set sig varm på institutionen.

Natten til torsdag brød to ukendte gerningsmænd igen ind i gymnasiet, denne gang i mediefagslokalerne, hvor de stjal videoredigeringscomputere og et videokamera til en samlet værdi af cirka 50.000 kroner.

Det var tredje gang indenfor nogle få måneder, gymnasiet blev ramt af indbrud.

Men nu bliver det vanskeligere for eventuelle kommende tyve at slippe godt fra indbrud i gymnasiet, advarer rektor Sune Bek.

IT-rummene, der har været ramt af indbrud to gange, er blevet styrket med brudsikre døre, og der er sat flere kameraer op i afsnittet.

Desuden har gymnasiet på Borgmester P. Christensens Vej opgraderet abonnementet på det vagtselskab, GS4, der ellers skulle have været med til at sikre gymnasiet mod indbrud, så vagterne fremover kommer oftere og hurtigere.

Artiklen sidst ændret: 2. december 2016 11:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

helsingordagblad (1)