skib

Hele familien Melbye med to af sønnernes venner, der sejlede med på det sidste ben hjem til Snekkersten.

Nærmest lykkelig

 

SEJLADS: Nærmest lykkelig.

Det var den følelse, Anja Melbye fik, da hun på en smuk, klar november-dag sammen med sin mand, Michael og sønnerne Frederik og Marius, ombord på deres båd Quarto nærmede sig indsejlingen til Snekkersten Havn.

Fire måneders sejlads og ca. 2600 loggede sømil, en del af dem i ensom og kold vintersejlads på ruten Sverige, Ålandsøerne, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland, var ved at være slut.

En sørejse, der begyndte som en drengedrøm for mange år siden, da Michael som teenager gik og rodede nede i sin træjolle på Snekkersten Havn og som nu er sluttet som et familieeventyr. Et eventyr, der bærer langt ind i fremtiden både for forældre og børn.

- Vi bliver aldrig helt »normale« igen. Vi fire har også kigget hinanden i øjenene og sagt: »Det her gør vi igen«. Glæden ved at have tid til hinanden i familien, ved at rejse i lang tid sammen, på en tur, der ikke går til oplagte feriemål og hvor der derfor ikke er penge mellem os og de mennesker, vi møder undervejs, er enestående.

Det har været fantastisk at vise vores børn, at når folk har allermindst, for eksempel bor i et nedslidt træhus i Estland, så har de alligevel gæstfrihed og overskud til at hjælpe med, hvad de kan. Vi har været steder, hvor en russisktalende bedstemor tør give et fremmed barn et stort knus, selvom man ikke taler samme sprog.

Michael og Anja Melbye har sammen med deres sønner på 10 og 12 år netop holdt foredrag i Snekkersten-Skotterup Sejlklub om deres sørejse. Arrangementet var et tilløbsstykke. Hver en ledig kvadratmeter i klubhuset var besat og stemningen intens.

Overraskede
- Vi er meget overraskede over al den interesse, vi har mødt for vores rejse. Den er kommet bag på os. Det rørte os, da vi for fulde huse sammen med børnene forleden aften fortalte og viste billeder fra vores rejse og oplevede, hvordan drengene trådte frem og fortalte om deres oplevelser på en meget personlig og modig måde.

- Vi er sikre på, at rejsen har været et stort bidrag til børnenes udvikling og tror, at det har givet dem modet til som voksne, at tage ud i verden og møde nye mennesker uden fordomme

Forberedelserne
Midt i juli tog familien Melbye afsted. Michael har gennem mange år gået og renoveret og istandsat familiens gamle båd, som har sejlet som læge- og losbåd i Grønland.

Der gik mange forberedelser forud for den fire måneder lange sejltur. For familien var det dog vigtigt at det ukendte og uforudsigelige skulle være kendetegnende for rejsen, hvorfor de ikke i forvejen havde besluttet præcist, hvor og hvor længe de skulle være i de enkelte lande, havne eller øer. Det skulle afhænge af vind og vejr og af de mennesker de mødte under rejsen.

Jakkesættet er hængt væk

For Michael har det også været vigtigt, at det var en sejltur for hele familien, på alles præmisser. Og at det ikke var en præstations-tur for primært skipper.

Som det er fremgået af artiklerne i Helsingør Dagblad, havde Anja taget orlov fra sit job som børnehaveklasseleder, Michael har sagt sit chefjob op, hængt sine jakkesæt langt væk og har besluttet ikke at have en mobiltelefon i lommen for en periode.

Aldrig fortrudt
Det er ikke omkostningsfrit at forlade det traditionelle arbejdsliv og opgive den normale tryghed og de sædvanlige »stier«. Og ikke på et eneste tidspunkt har jeg fortrudt.

Tværtimod har jeg mange gange tænkt på, hvor godt det er, at vi har gjort det her. Arbejdslivet har været vigtigt i vores familie, og vil blive det igen, men at vi har taget en periode ud og prioriteret fælles oplevelser for familien, har været meget berigende, og sat mange tanker i gang.

Vores oplevelser med de meget forskellige livsvilkår, selv i lande tæt på os, har givet især drengene stof til eftertanke. De er nok blevet lidt mere ydmyge over for deres egen tilværelse og dagligdag i Danmark.

- På rejsen havde vi kun få ejendele med os og meget lidt komfort. Men nye oplevelser og mødet med nye mennesker og kulturer fyldte vores hverdag op og trængte de vante it-spil, computere og iPads i baggrunden.

Tilbage fra rejsen er Anja begyndt i sit job igen, og drengene i skole.

Michael overvejer at starte sin egen virksomhed og er så småt gået i gang med forberedelserne til det.

- Men selv om vi nu er hjemme og der er genindført nogle dagligdags rutiner, fylder rejsen og det frie liv, vi levede meget i vores tanker. Lysten til igen at sejle ud på nye eventyr er stærk.

- Mange havde på forhånd sagt til os, at nu skulle vi passe meget på og advaret os om, at vi for eksempel kunne blive bestjålet i nogle af de øde havne, vi har ligget i. Men vi har ikke haft en eneste ubehagelig episode i den retning, Derimod har vi oplevet, at jo længere vi kom hjemmefra, jo mere ville folk gøre for at hjælpe os på vores videre færd.

Nye drømme
Hos Snekkersten-familien spirrer nu to nye drømme.

- Vi er alle fire enige om, at vi har lyst til at gøre det her igen. Afsted på en ny lang sørejse med ny kurs. Måske til den grønlandske vestkyst, hvor Quarto jo har sejlet engang. Det lyder råt, men nu ved vi, at det lader sig gøre. Sejlturen hjem fra Rusland var hård og kold, men vi trivedes også under de vilkår, så det har vi mod på. Foreløbig er vi på drømmestadiet - igen. Men det er jo netop dér, med drømmene, at alt liv begynder.

Artiklen sidst ændret: 8. januar 2017 13:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens Samtale

Er plejehjemsteknologi »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

helsingordagblad (1)