13-lok-kystbanen-pix-lj

De er kameraer i kystbanetogenes kupéer. Det fældede to asylansøgere, som tydede til grov vold og røveri med en enlig passager juleaften. (Foto: Lars Johannessen)

Asylansøger tilstod groft røveri i Kystbanetoget

Helsingør: Da en mand i tresserne juleaften 2016 var på vej hjem med Kystbanetoget blev han overfaldet af to yngre mænd, som senere skulle vise sig at være to asylansøgere fra et asylcenter i Viborg.

Politiet betegner deres overfald på manden som særdeles groft, men udåden blev heldigvis foreviget af kameraerne i togkupéen, og efter at have gransket optagelserne nøje kunne politiet udpege gerningsmændene som værende de to asylansøgere fra det jyske.

Da en af dem, en person fra Marokko, som hævder at han kun er 16 år, men som efter politiets faste overbevisning er meget ældre, dukkede op på Rigshospitalet i onsdags for at blive aldersbestemt, anholdt politiet ham og sigtede ham for det røveriske overfald i toget mens det var tæt på Helsingør Station.

Hans formodede medgerningsmand har politiet imidlertid ikke kunnet finde frem til, for han er stukket af fra asylcenteret og politiet formoder, at han er ude af landet.

På videoptagelserne kan man se, hvor bestialsk de to asylansøgere gik til værks mod den ældre mand.

På et tidspunkt »stemplede« den ene af de unge manden i skridtet med sit ben. De tog hans mobiltelefon fra passageren , men smed den tilbage i hovedet på ham, da de fandt ud af, at det ikke var en attraktiv model.

Gerningsmændene skule også have stjålet en sølvhalskæde fra offeret i kupéen, hvor der kun var de tre til stede.

Den mand, som blev fremstillet i grundlovsforhør, blev varetægtsfængslet i 14 dage. Han nægtede sig i begyndelsen skyldig, men undervejs i forhøret tilstod han.

I retten vævede han meget rundt om sin alder, og kom til at opgive tre forskellige fødselsdatoer. Asylansøgeren har oplyst, at han også har søgt asyl i Sverige, så når han får sin dom, antageligt om 14 dage, vil han blive smidt ud af Danmark - og sendt til Sverige.

Marokkaneren kærede ikke fængslingskendelsen.

Artiklen sidst ændret: 13. januar 2017 09:31

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens Samtale

Er plejehjemsteknologi »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

helsingordagblad (1)