Forside Fredag 30 juli 2010
Forside
Nyheder
Dit dagblad
Dagen i dag
Anmeldelser
Kontakt os
Læs avisen her!
Læs også:

Du er her: Musik-anmeldelser

Danser med drenge

En cd og en dvd, begge på Skanderborg.

Af Jørgen Sørensen ,den 30. januar 2009
Danser med Drenge opstod som en fortsættelse af Klaus Kjellerups band i starten af halvfemserne og blev nok en pendant til Tøsedrengene, men samtidig også noget andet og med tiden et ganske anderledes band, selv om det meste af opbygningen fulgte forgængerne.

DmD er i meget høj grad et live band med en masse tid på vejen og en masse jobs rundt i det ganske landet, tonen slået an med Philippa Bulgin på sang, men hun døde i 1994, og efter lidt stilstand fandt man Rie Rasmussen, og kernen i bandet er den samme i dag med Kjellerup og Henrik Stanley som ankermænd, mens to andre er helsingoanerne Steffen Qvist, guitar, og Morten Bolvig, tangenter.

Her fejrer de femten års live-jubilæum med både en CD og en DVD, begge er på Skanderborg, DVDen desuden med Portalen i Greve og en portion ældre ting, som de kalder kælderbånd, der med glimt i ‘øjet fortæller om hele oplægget.

Intensiteten er stærkest i Skanderborg, hvor de under stor jubel ruller sig ud med både kendte og knapt så kendte numre, balancen er fin med masser af popmusik, men sandelig også med både rockende og reggae toner, bl.a. fordi den instrumentale del er så kompetent. Og er der røg og dasmp er der både lune og varme i deres sange, der har et flot tekstunivers, på én gang både ungt og voksent.

DmD er et af landets bedste live-bands med en masse lyst og energi i det, de laver, sikkert navnlig fordi repertoiret er så godt som det er, komplet med klassikere, alle kan synge med på og så samtidig en fornyelse, der holder sig på sporet af deres umiskendelige stil. Og sange som “Aldrig undvære dig”, “Hvorlænge vil du ydmyge dig?” og “Ud under åben himmel” er jo folke-eje, også den sidste, der ellers oprindelig Tøsedrengenes.

Et meget sympatisk band, hele vejen igennem, der nok skal få fornøjelse af denne jubilæumsting - som deres fans vil fra på mandag, hvor det udkommer...


DANSER MED DRENGE: »15 år i røg og damp«
(RecArt)

Din kommentar |


Kommentar
Skriv den første kommentar og start debatten her

Se flere musik-anmeldelser her >>
Søg i artikelarkiv her:
Stemningsbilleder

Overskrifter fra dagens avis

Set i biografen / Trailers
Billeder indsendt af vores læsere


Nyt fra ind- og udland

Helsingør Dagblad, Klostermosevej 101, 3000 Helsingør, Telefon: 49 22 21 10, Fax: 49 26 65 05
Tilbage til top