Julebæk har eget fyr
Julebæk Fyr blev opført i 1925 og fremstår i dag næsten uforandret. (Foto: Lars Johannessen)
Skrevet den 16. november 2009 kl. 13:27
HELLEBÆK: »Julemanden Julle hader sne og kulde. For at jage kulden væk kører han til Julebæk med sin tante Tulle på en kagerulle«.
Dette vrøvlevers skrev Halfdan Rasmussen i sin ABC om Julebæk Strand mellem Helsingør og Hellebæk. Han boede selv i nærheden af området, hvor Julebæk løber ud i Øresund efter at være ført under Strandvejen.
På den anden side af Strandvejen ligger Julebæk Fyr og som de færreste lægger mærke til, når man suser forbi på Strandvejen.
Julebæk Fyr er et såkaldt vinkelfyr opført i 1925.
Det er ca. tre meter højt, og placeret i et træskur på et lavt betonfundament. Skuret er beklædt med rafter, der er malet røde og hvide på siderne mod Sundet og engelsk rød på landsiden.
Det dækkes af et lavt, udkravende, pyramideformet, zinkbeklædt tag med hvidmalet gesims. Der er en hvidmalet dør mod vest med klassicerende indramning. Planen er kvadratisk og opdelt i to rum et til fyret og et til flaskegas.
Skuret fremstår uforandret både ude og indvendigt siden opførelsen, dog er fyrvinduet gjort større på et tidspunkt.
Julebæk Fyr er bevaringsværdigt, som et af de få velbevarede eksempel på de mange skurer, der blev opført i 1920’erne til at rumme små vinkel- og ledefyr.
Disse små fyr er karakteristiske for udbygningen af det danske fyrsystem i perioden mellem 1870 og 1930.
Men lad os dvæle lidt ved Julebæks historie, som man kan læse den i Helsingør Leksikon.
Julebæk er oprindelig navnet på et vandløb i Hellebæk Skov med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, men det ved man intet om.
Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique (Hellebæks jorder) eller den saakaldede Julebecks Broe (Julebæksbroen)«.
Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i Tikøb Sogn (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.
Allerede omkring 1860 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt.
I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848.
Strandvejen ved Julebæk. Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig Nordre Strandvej mellem Helsingør og Hellebæk i 1876.
I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’ jordtilliggende til Helsingør Kommune. I dag er Julebækshus den nok så bekendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning er opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr.
Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål, og det var naturligt, at Hornbækbanen ved sin anlæggelse i 1906 fik et trinbræt nær Julebæk. Dette nedlagdes i 1991.
Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra Marienlyst Slot ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund sammen med smedekoret Tubal Kain.
Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.