Helsingørs Holger er fælleseuropæisk sagngods
Holger Danske som vi kender han i Kronborgs kasematter. Myten om ham fortæller som bekendt, at når riget trues af en ydre fjende, vil stenfiguren blive til kød og blod, og Holger Danske vil rejse sig til forsvar for fædrelandet. Men det sker først, når der er drenge under tolv og mænd over 70 år tilbage på slagmarken. (Foto: Torben Sørensen)
Skrevet den 4. januar 2010 kl. 15:51
helsingør: I flere hundrede år har Holger Danske været et betydningsfuldt nationalt symbol for danskerne, og i 1907 blev en bronzestatue af Holger Danske bestilt til Hotel Marienlyst i Helsingør. Gipsfiguren, som den blev lavet ud fra fik sin plads i Kronborgs kasematter, og efterhånden opnåede den betydeligt større berømmelse end bronzeudgaven.
Kunstneren bag værket var Hans Pedersen-Dan.
Myten om statuen fortæller som bekendt, at når riget trues af en ydre fjende, vil stenfiguren blive til kød og blod, og Holger Danske vil rejse sig til forsvar for fædrelandet.
Men lad os se lidt på mytens oprindelse, som Kronborg selv fortæller den:
Oprindelig stammer myten slet ikke fra Danmark, men dukkede første gang op i »Rolandskvadet«, et hovedværk i fransk middelalder-litteratur.
Under navnet »Ogier le Danois« optræder Holger Danske her som en af Karl den Stores krigere.
Myten om Holger Danske vandrede senere mod nord og omkring 1510 dukker den første gang op i Skandinavien.
I 1534 blev en dansk gendigtning af historien udgivet under navnet »Kong Olger Danskes Krønike«.
Forfatteren, Christiern Pedersen, stammede fra Helsingør, og helteskikkelsen blev derfor naturligt knyttet til Kronborg. Bogen blev genudgivet adskillige gange og helt op i 1800-tallet blev den hovedkilde til danskernes viden og bevidsthed om den skæggede kæmpe, Holger Danske.
Rundt omkring i Europa findes der tilsvarende »kæmper«, som sidder og venter på at komme frem og frelse deres lande i nødens stund.
I Polen hedder figuren »Den hvide Prins« og sidder i Tatra-bjergene. I Tyskland sidder Frederik Barbarossa i »Barbarossahöhle« i Kyffhaüsserbjergene syd for Harzen.
Lignende figurer findes også i de baltiske lande.
Sagnet er altså fælleseuropæisk sagngods overleveret dels i romanform og digtning, dels som folkeeventyr på vandring.
At myten helt op i dette århundrede har spillet en stor rolle i den nationale bevidsthed er udtrykt gennem en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper under den tyske besættelse i 1940-45. Bevægelsen opererede under navnet Holger Danske.
Myten om den heltemodige sagnfigur var desuden inspiration til litteratur og musik. Eksempelvis skrev H.C Andersen eventyret »Holger Danske« i 1845, og i 1937 skrev B.S. Ingemann digtet om Holger Danske, som senere slog an på en melodi af komponisten J.C Gebauer, kan man læse på Kronborgs hjemmeside.
Måske er det ikke alle, der er hjemme i Frederik Barbarossas liv og gerning.
Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), var konge og kejser over det Tysk-Romerske rige fra 1152 til sin død.
Han foretog seks felttog mod Italien, hvor han i Rom blev kronet til Kejser af pave Hadrian 4.
Han var en af lederne af det 3. korstog i 1189, men druknede 10. juni 1190 ved overgangen over floden Saleph (i dag kaldet Göksü) i det sydøstlige Anatolien. Han blev kastet af sin hest, chokket over det kolde vand forårsagede et hjerteanfald, og tynget ned af sin rustning druknede han i vand, der ellers knapt ville have nået ham til hofterne (ifølge historikeren Ibn al-Athir).
Han blev så kogt, kødet gravlagt på stedet, mens hans knogler blev ført til Tyrus og begravet der. Det meste af hans store, tyske hær tog hjem igen, men en del fortsatte under ledelse af hans søn Fredrik V af Schwaben og hertug Leopold V af Østrig.
Tilnavnet Barbarossa fik han naturligvis på grund af sit røde skæg.
»Unternehmen Barbarossa« var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunion under 2. verdenskrig. Angrebet begyndte den 22. juni 1941.
Og så skal vi lige tilbage til oprindelsen til navnet Negerlandsbyen.
Kaj Henning Pedersen, der bor på Sigurd Swanesvej, skriver blandt andet.
»Da jeg som ung kørte taxa i Helsingør, havde jeg/ vi en trofast kunde ved navn Birger Mikkelsen, journalist/redaktør/forfatter med mere - vel nok verdensberømt i Helsingør. Denne Birger Mikkelsen som jeg anser som den der vidste mest om Helsingør, og som blandt andet også har skrevet flere bøger om netop Helsingør.
Birger der altid brugte Taxa som sit transportmiddel var altid god for en god historie, når vi kørte, og jeg husker tydeligt at han fortalte mig, hvoraf navnet Negerlandsbyen var opstået.
Det var fordi andelsboligforeningen var startet af blandt andre fyrbøderne på DSB både til vands og lands, og når de så kom kørende på cykel hjem efter fyraften, godt sorte efter dagens slid op af Rosenkildevej, sagde folk, »Nå, nu skal negerne hjem til landsbyen«. Dette er jeg overbevist om er den rigtige forklaring, kan du ikke selv forestille dig sådan en flok møgbeskidte kulfyrbødere helt sorte kom cyklende i samlet flok op af Rosenkildevejen. Dengang cyklede de også hjem til frokost ligesom som værtsarbejderne gjorde for at få varm mad«.
Godt-så - det er den forklaring langt de fleste kommer med, og når den ovenikøbet stammer fra tidligere kollega Birger Mikkelsen, så må det være den rigtige.