Du er her: Lokale net-nyheder

helsingør: Fældningen af gamle træer kan i den grad sætte sindene i kog.
Vi så det med fældningen af det omstridte platantræ på Axeltorv tidligere på året, og her for et par dage siden med fældningen af en række træer i Meulenborg-skoven.
Et træ der imidlertid ikke bliver fældet, så længe det lever, er Helsingør Kommunen ældste træ nemlig egetræet ved indgangen til Marienlyst Slot fra Marienlyst Allé.
Egetræet kan nemt være 500 til 600 år - måske er det meget ældre, og det har oplevet ikke så lidt gennem tiderne.
Lad os genopfriske hvad egetræet har oplevet som lokalhistorikeren Lauritz Pedersen så smuk og poetisk beskriver det i bogen »Kronborg Have« fra 1920.
»Ved indgangen til Marienlyst Slotspark står en gammel eg, hvis friske, vårgrønne krone bæres af en ærværdig furet stamme.
Høst efter høst duvede dens knudrede grene under efterårsstormenes hårde tag, men den har boret sine stærke rodarme dybt i den faste grund, og dens vældige stamme står urokkelig.
Vår efter vår lokker forårssolen den til at udfolde sine knopper, og fuglene kvidrer i dens gulgrønne løv.
Den er havens ældste. Selv de gamle linde i alléerne, som Jardin plantede i 1760, er kun børn ved siden af den. Urter og træer spired, blomstred og visned ved dens fod. Bygninger rejstes og faldt. Legende børn og frodig ungdom tumlede sig i ubændigt livsmod under dens krone, og siden - på deres gamle dage - vandred de herud, hvor duft af blomster, løv og muld bragte dem et pust af vår, og hvor stedkendelsen vakte mindernes varme strøm, der lod en gnist af ungdomsglød ildne det trætte blik.
Den gamle eg rummede for dem livets poesi, våren i sit friske løv og mindet i sin gamle, furede stamme.
Århundrede igennem har slægt efter slægt færdedes her, unge og gamle, rige og fattige, glade og sorrigfulde, et væv af mennesker-skæbner, som nu er skjult i glemsels mørke.
Kun nu og da kan der fra arkivernes gulnede dokumenter for et øjeblik kastes et strejlys ind i de skiftende seklers vrimmel - svage og flygtige glimt, men dog nok til, at man skimter den brogede mangfoldighed.
Fem hundrede år eller mere tilbage - og vi ser et tog af tavse mænd i lange, sorte kapper og med brændende kærter i hænderne skride langsomt forbi den gamle eg. Det er det ældgamle ligkompagni, også kaldet »Sct. Annas Kompagni«, der inde fra byen fører den afdøde gildesbroder på båre til hans sidste lejested ved Sct. Anna Kapel.
Lidt længere frem i tiden, og der har ved kapellets side rejst sig et kloster. Det er Gråbrødrene, der sysler i den gamle have. Højtidsfuldt skrider deres processioner til klokkernes klang, og ved aftenstid lyder der fra klostrets mure messer og virgilier » Alle kristne sjæle til ro og lise«.
Det gamle kapel sank i grus, og de barfodede tiggermunkes fromme færd afløstes af fyrstelig pragt og verdslig tummel.
Det danske hof udfolder på Kronborg al renæssancens pragt, og om den gamle eg ligger nu den kongelige have med lysthus, rendebane, fiskeparker, badstue, krohus, jægergård og staldgård.
I Lundegards Kro mødes en broget skare af italienske glasmagere, nederlandske vævere og stenhuggere, tyske smede og snedkere og engelske skuespillere med kongelig majestæts beridere, vognsmede, stalddrenge, pandesvende og fuglefængere.
På rendebanen tager fyrster og adelsmænd en dyst. Fornemme riddere med deres damer færdes mellem havens blomsterbede og snorlige buksbomhække. Og i lysthuset søger hans majestæt i egen høje person ensomhed og hvile, et lille træk af den danske konges liv, som Shakespeare har foreviget i »Hamlet«, hvad der senere blandt udlændinge skaffede haven navnet »Hamlets Have«
Ja, så smukt og malerisk kunne man skrive lokalhistorie i 1920’erne, hvis man vel at mærke var Lauritz Pedersen.
Send den gamle egekæmpe et ærbødigt nik næste gang I går forbi.
Nu kommer naturligvis spørgsmålet, hvilket træ er Danmarks ældste?
Det er Kongeegen i Jægerspris Nordskov ved Jægerspris. Det har en anslået alder på 1500 til 2000 år, hvilket formodentlig gør det til Nordeuropas ældste egetræ.
Træet kan oprindeligt have stået på en åben fugtig eng, og det kan være derfor, at det er så lavstammet. Træet har i mange år stået i et fredet område, som er drænet så skoven kan vokse i højden, derfor er træet i dag døende.
De to ege Storkeegen og Snoegen stod i samme skovområde, men Storkeegen var et stort træ indtil det brækkede i 1943 og den sidste gren faldt i en orkan i 1981, og Snoegen døde i 1991, kvalt af skyggen af de høje træer. Den havde da nået en alder af 400 til 700 år.

Flere lokale net-nyheder