Helsingør Dagblad

MUSIK: Den råhed og kant, som Eros Ramazzotti klædte sine tidligere sange i, og som i kombination med storslået sangskrivning og svulmende melodiøsitet var med til at sikre ham en position langt uden for Italiens grænser, er også forsvundet på hans seneste alkbum »Ali e Radici«, dansk: »Vinger og Rødder«.

Det var ikke mindst supertræfferen »Tutte Storie« fra 1993 med hits som »Cosse De la Vita«, »Un’altra Te« og »A Mezza Via«, der åbnede dørene på vid gab for den følsomme sanger.

Pladen var garneret med tunge elektriske guitarblokke og en sej, pågående produktion, som skabte en fascinerende vekselvirkning mellem ren radiopop og hård rock.

I dag 16 år senere kæmper han stadig for at beholde det store publikum, han den gang opnåede på begge sider af Atlanten.

Men på intet tidspunkt siden »Tutte Storie« har han været i stand til at genskabe formularen, og på alle de følgende udgivelser er han endt i en virkningsløs, anonym form for popmusik, der meget sjældent byder på overraskelser.

Eros Ramazzotti fortsætter i denne uinspirerede skure på »Ali e Radici«, men denne gang forsøger den nu 47-årige sanger at flette lidt social indignation ind i teksterne.

Sikre temaer som ungdomsvold, generationsspændinger og klima bliver helt korrekt behandlet på flere af pladens 11 sange, men musikalsk er det ren tomgang.

Og det på trods af, at Eros endnu en gang har fået lov til at hyre nogle af de dyreste amerikanske sessionmusikere, der kan opdrives, til at spille bag sig på pladen.

Blandt dem tæller vi guitarist Mike Landau, trommeslager Abe Laboriel Jr., keyboardspilleren Larry Goldings foruden The London Session Orchestra indspillet i Abbey Road-studierne i London.

Men disse effektive råvarer får Eros Ramazzotti meget lidt smag ud af.

Det er en triviel om gang italiensk tomatsovs han rører rundt i, men salget skal såmænd nok fortsætte, for der er ligesom tomatsovsen og pizzaerne noget trygt og sikkert ved denne form for poleret italiensk popmusik, hvor netop overraskelser og forsøg på at stikke af fra formlen er så godt som ikke eksisterende.

Bare den talentfulde popskrædder dog ville sætte sig ned og tænke i melodi og i skarp instrumentering som han gjorde engang.

EROS RAMAZZOTTI: »Ali e Radici« (Sony)

Tip din ven