Helsingør Dagblad - Den berygtede kaper og eventyrer Jens Lind boede i Strandgade 1

HELSINGØR: Huset Strandgade 1 er opført i 1760’erne og har indtil sundtoldens afskaffelse i 1857 altid været beboet af færgemænd, blandt andre fra 1801 til 1817 den kække og berygtede sørøver, kaper og eventyrer Jens Lind, som især blev kendt for sin frygtløse indsats under krigen mod England 1807 til 1814 og for en sejlads til Rusland i snestorm i en lille åben jolle.

Der er skrevet meget om Jens Lind blandt andre af Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter:

»Allerede inden napoleonskrigene var Jens Lind (1776-1841) kendt som en vovehals i Helsingør. Han havde vundet sit ry, da han med dødsforagt havde reddet et hjælpeløst skib i det forfrosne Øresund. Jens Lind var også opportunist. I 1801 arbejdede han som færgekarl i Helsingør, og da hans chef døde, giftede han sig straks med den ti år ældre enke og overtog dermed færgeforretningen.

Det var held i uheld for Jens Lind, da engelske skibe i 1807 lukkede Øresund for færgesejlads. Nu fik han i stedet mulighed for at blive kaper – en rolle, der passede ham meget bedre end det rutineprægede færgejob. I oktober 1807 sejlede englænderne væk med hele den danske flåde, og Danmark gik i alliance med Frankrig

Den 14. september 1807 blev statsstøttet sørøveri (kaperkrigene) tilladt i Danmark. Færgemanden Jens Lind var en af de første til at beslaglægge et engelsk fartøj.

Jens Lind kunne ikke vente til han fik udstedt sit officielle kaperbrev af myndighederne. Han udnyttede, at de engelske handelsfartøjer endnu ikke var opmærksomme på faren fra kaperne. Alene i 1807 tjente han 30.000 rigsdaler på at sælge ladningerne fra sine priser.

I sommeren 1808 begik Jens Lind en fejl. Han sagde ja til at blive kaptajn på fregatten Cort Adeler – det største danske kaperskib overhovedet. Umiddelbart skulle man tro, at vejen var banet for endnu flere priser, men det store skib var for langsomt og for synligt til at overrumple fjendtlige fartøjer. Til gengæld var det et yndet mål for englænderne, og om natten den 20. august havde de nær taget Jens Lind på sengen. To engelske barkasser – det vil sige robåde med små kanoner – angreb Cort Adeler, der lå ankret op ud for Helsingør. I en blodig nærkamp med huggerter og økser lykkedes det med nød og næppe at slå englænderne tilbage.

For at blødgøre englænderne forbød kronprinsen i 1809 kaperi bortset fra et lille område på Slesvigs vestkyst. Jens Lind skyndte sig at sætte sine penge i fast ejendom og købte to nordsjællandske gårde i Asminderød. Her kunne Fløjslind, som han blev kaldt på grund af sin moderigtige klædedragt, hygge sig uden konen, der blev boende i Helsingør:

Den 23. marts 1810 blev forbuddet mod kaperi ophævet. Først i 1813 stod Jens Lind til søs igen med båden Grevinde Danneskiold og fortsatte uhæmmet kaperiet også mod svenske skibe.

Det kom til at koste ham båden Grevinde Danneskiold, og efter napoleonskrigenes afslutning fortsatte Jens Lind med dristige projekter. En overgang var han smugler, og i 1830’erne sejlede han prototyper af både hele vejen over Østersøen til Skt. Petersborg.«

Jens Lind var en ejendommelig skikkelse, hvis tapperhed og forvovenhed, eventyrlyst og barnlig stolthed giver billedet af en af de skikkelser, der var en pryd for det gamle Helsingør.

Tip din ven