Forside Lørdag 4 februar 2012
Forside
Nyheder
Dit dagblad
Dagen i dag
Anmeldelser
Kontakt os
Læs avisen her!
Læs dagens avis
Læs også:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: Musik-anmeldelser

Pænt og forglemmeligt

»Winter Songs«.

Af Niels Berg ,den 21. december 2009
MUSIK: I Danmark har irske Ronan Keating haft et godt og solidt navn, siden han forlod Boyzone og tog hul på en solokarriere i begyndelsen dette årti.

Efter sin seneste plade »Songs for My Mother« er han nu aktuel med noget, der i hvert minder om en juleplade.

Titlen er »Winter Songs« og her arbejder Keating sig gennem 12 sange af varierende karakter - men kun nogle få af dem er regulere julehymner.

Blandt dem tæller vi »Its Only Christmas«, »Have Yourself a Merry Little Christmas«, den uundgåelige »Silent Night« og den ligeså uundgåelige men også ret uimodståelige »The Little Drummer Boy«.

Men derudover prøver Ronan Keating også kræfter med en sang som »River« (den med Oh I wish I had a river / I could skate away on / But it don’t snow here / It stays pretty green) skrevet af Joni Mitchell.

Han har også lukket »I Won’t Last a Day Without You« og Paul Simons mesterlige »Homeward Bound« ind blandt sine vintersange - og de sidstnævnte har i hvert fald ikke noget med jul at gøre.

Anderledes forholder det sig med den førnævnte, bittersøde og velskrevne Joni Mitchell-sang, som her flere år efter Mitchell indspillede den, er gået hen og blevet en kultklassiker blandt alternative julesange.

Den status vil sikkert ikke blive forringet af Keatings version. Han føjer imidlertid ikke meget til »River« med sit slebne og forglemmelige foredrag.

»River« kan således stadig bedst anbefales i ophavskvindens egen version (den findes på »Blue« fra 1971).

Der er i øvrigt heller ikke megen kant over de øvrige indspilninger på »Winter Songs«.

Keatings talent rækker ikke specielt langt, og selv om titelsangen, som åbner pladen, med sine fine strygere og pejsebuldrende intimitet giver forhåbninger om at arrangør og producer denne gang har villet prøve at gå nye veje, så varer glæden kun kort, for på resten af pladen selvdestruerer Keating, og ender med en plade, som er bedst egnet som baggrundsmusik: Pænt, sødt - og temmeligt uinteressant.





RONAN KEATING: »Winter Songs« (Polydor)

Din kommentar |


Kommentar
Skriv den første kommentar og start debatten her

Se flere musik-anmeldelser her >>
Søg i artikelarkiv:
Overskrifter fra dagens avis

Set i biografen / Trailers
Stemningsbilleder


Tilbudsaviser og kataloger på nettet
Læs de husstandsomdelte tilbudsaviser og kataloger på MinReklame.dk og find ugens gode tilbud samt inspiration til hverdagen.

Find f.eks. tilbud indenfor:
Bolig og indretning
Byggemarkeder
Dagligvarer
Elektronik og hvidevarer
Grænsebutikker
Rejser
Tøj, fritid og personlig pleje

Helsingør Dagblad, Klostermosevej 101, 3000 Helsingør, Telefon: 49 22 21 10, Fax: 49 26 65 05
Tilbage til top