Helsingør Dagblad

MUSIK: Den kan kun fyres af på denne tid af året, så lad os få det overstået: ingen julefrokost uden sild. Og i samme åndedrag - ingen jul uden Siel...

I al usaglighed første halvdel, i anderledes seriøs sammenhæng anden halvdel. For Lene Siel, der bestemt ikke hvert andet øjeblik kaster sig over julen og dens sange, har med mild hånd udvalgt et repertoire, der både karakteriserer og hylder højtiden, men som også i al personlig bredde er en hel del mere,

Jeg/vi kender en stribe af sangene, i mere eller mindre selvfølgelighed, men samtidig introduceres vi for en stribe, som fastholdet atmosfæren, men som også lever et selvstændigt liv, i seriøsitet, men sandelig også i pænhed, i smuk balance og med en god bredde, der gør pladen til den specielt udvalgte blandt de danske udgivelser.

Hun synger den kønne “Silverbells” med det engelske band Blake, og hun synger duet med Thomas Eje i “Lad os flyve til en stjerne” som to af pladens yderpunkter, men ind i mellem er hun også jule-typisk med “Juletræet med sin pynt”, men ikke nødvendigvis jule-banal - hun syner med seriøsitet, men også med sødme, og hendes meget feminine facon er samtidig en ingrediens, hun ikke kun bruger her, den kommer også i andre tidstypiske sange, men samtidig giver hun plads til også at være poppet og lidt mindre “selvfølgelig”, når hun vælger en af de smukkeste vintersange i David Essex’ “A winters tale”, som ikke nødvendigvis er julens, men snarere er årstidens følelser.

Det er en ualmindelig køn, men også meget professionel plade, Lene Siel diverterer med, en plade, der afspejler hendes koncertrepertoire - der i aften afsluttes i Sønderjyllandshallen i Aabenraa - og som er et levende bevis på, at der trods de indlysende sange sagtens kan laves et julerepertoire, der highlighter solisten i langt højere grad end sangene, tidstypiske eller ej.

Pladen ender med “Det kimer nu til julefest” og lad det så blive sådan, men inden vi omfavnes måske endda en lille smule for meget af jul - men hvornår skulle man ellers? - er vi altså også en hel plade igennem blevet underholdt med andre og anderledes sange til jul, og det er alt i alt pladens største styrke: disciplinen ved at synge udvalgte, men ikke kun selvfølgelige julesange.

LENE SIEL: “Himlen i min favn” (Universal)

Tip din ven