Forside Lørdag 4 februar 2012
Forside
Nyheder
Dit dagblad
Dagen i dag
Anmeldelser
Kontakt os
Læs avisen her!
Læs dagens avis
Læs også:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: Musik-anmeldelser

Engelsk og eksotisk

Balancen mellem pop, rock og soul er både fin og spændende.

Af Jørgen Sørensen ,den 9. februar 2010
MUSIK: Der er fire år mellem hendes første og hendes næste album, Corinne Bailey Rae, fra Leeds i England med en engelsk mor og en vestindisk far, så der er ikke noget underligt i hendes lettere eksotiske fremtræden, hverken i udseende eller stemme, selv om der også er dem, der synes, hun ligner Alicia Keys - og jo, den vil jeg købe et stykke henad vejen.

Hun debuterede med et album med sit eget navn - hvis ellers? - og scorede faktisk mere i USA end hjemme i England, karrieren gik noget i stå, da hendes mand døde for snart to år siden, men nu er hun på igen, og der er selvklart en forklaring på de mere stille, lettere melankolske ting, men hjendes stil er i det hele taget meget sjælfuld og søgende i de sange, hun har skrevet næsten alle sammen selv, og hun er særdeles stilsikker, selv om hendes stemme ikke er så stor - faktisk er jeg ikke vild med produktionen, backingen er mange steder for høj, men når det er sagt er det stadig en fængende plade med en spændende og meget alsidig sangerinde, der helt klart også lukker op for en masse charme på denne meget personlige plade.

Hun bevæger sig selvfølgelig ovre på popfronten, men typisk er det meste af hendes msuik mere amerikansk r’n’b end det er netop pop - og hun er ikke spor typisk britisk i sin fremfærd, men holder den der fine balance mellem det ganske pigede og så alligevel kompakte kvindelige, som netop de amerikanske soulsangere magter.

Og så liver pladen absolut op efterhånden som den kommer i gang, der kommer mere smæld på en stribe af sangene, men hun giver aldrig køb på, at det er en flok lidenskabelige og absolut feminine sange, og skal vi sammenligne, så synes jeg, der er lige så meget Macy Gray og Mary J. Blige i hende, som der er Alicia Keys, men dels tilgodeses mange smagsretninger, dels er hun først og fremmest markant som sig selv, selvfølgelig.

Det er ikke nogen tidstypisk plade, det er en meget selvstændig, særdeles markant en, og netop balancen mellem pop, rock og soul - og jo længere mod højre, jo mere korrekt - er både fin og spændende. Helt ærligt, en lidt forbløffende sanger og sangskriver, så meget kan hun og så distinkt er det.




CORINNE BAILEY RAE: »The Sea« (Capitol/EMI)

Din kommentar |


Kommentar
Skriv den første kommentar og start debatten her

Se flere musik-anmeldelser her >>
Søg i artikelarkiv:
Overskrifter fra dagens avis

Set i biografen / Trailers
Stemningsbilleder


Tilbudsaviser og kataloger på nettet
Læs de husstandsomdelte tilbudsaviser og kataloger på MinReklame.dk og find ugens gode tilbud samt inspiration til hverdagen.

Find f.eks. tilbud indenfor:
Bolig og indretning
Byggemarkeder
Dagligvarer
Elektronik og hvidevarer
Grænsebutikker
Rejser
Tøj, fritid og personlig pleje

Helsingør Dagblad, Klostermosevej 101, 3000 Helsingør, Telefon: 49 22 21 10, Fax: 49 26 65 05
Tilbage til top