Forside Lørdag 4 februar 2012
Forside
Nyheder
Dit dagblad
Dagen i dag
Anmeldelser
Kontakt os
Læs avisen her!
Læs dagens avis
Læs også:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: Lokale net-nyheder

Kloakvand fra krydstogtskibe kan nå land

Blå Flag over badegæsterne på stranden i Hornbæk. Sidste år blev det strøget. Da havde surfere og fiskere på nordkysten været udsat for ubehageligheder, de forbandt med krydstogtskibenes tømning ag kloakspildevand..

Af Tom Danielsen , den 21. april 2010 kl. 20:52
HORNBÆK: Måske er der en forbindelse mellem Københavns succes som krydstogt-destination, og at strandene langs Øresund og nordkysten har mistet deres Blå Flag for høj badevandskvalitet.

Nordkystens surfere og fiskerne i Gilleleje har mærket tegn på en forandring i forureningen, der nærmest har været sammenfaldende med, at Friluftrådet har strøget de Blå Flag.

- For at surfe skal det blæse kraftigere end 13 sekundmeter, og når der er ren vestenvind, er der nogen der er blevet dårlige, når vi har surfet øst for Hornbæk Havn.

- Om det er udslip fra krydstogtskibe, eller om det stammer fra et andet sted, ved jeg ikke, siger Søren Jacobsen, der selv er surfer.

Jan Nordahl Petersen er formand for Gilleleje Fiskeriforening, og her er spildevandsudslippene fra krydstogtskibene noget, man taler om.

- Det er værst om sommeren, hvor der dagligt sejler mindst fem krydstogtskibe ud og ind af Øresund. Vi har ligefrem set lort helt inde på stranden, og vi kan også se hakkelse i vandet på vej ud til fiskepladserne. De ligger heldigvis så langt ud, at det ikke er noget, fiskeriet er generet af.

- Af lodsen i København har vi fået at vide, at det er efter, at en stor del af krydstogtskibene er flyttet ud i København Nordhavn, at de er begyndt at dumpe i Kattegat, fordi der ikke er kapacitet til at klare tømningen af tankene inde i Nordhavnen, fortæller Jan Nordahl Petersen.

Sidste år anløb 335 krydstogtskibe København. Om bord var 675.000 gæster og godt 200.000 ansatte. I alt er det altså toiletbesøgene fra omkring 900.000 mennesker, der rummes i spildevandstankene på de krydstogtskibe, der årligt besøger København.

- Det kan ikke afvises, at udslippene påvirker kvaliteten på badevandet helt inde ved kysten, for med en strømhastighed på fire kilometer i timen, vil bakterierne sagtens kunne nå land på to til fem timer ved udslip foretaget 12 sømil ud i havet, siger senioringeniør Anders Eriksen fra DHI, der er en uafhængig rådgivnings- og udviklingsorganisation indenfor vand, miljø og sundhed.

Anders Eriksen finder det uforklarligt, at badevands-målingerne langs Øresunds- og nordkysten pludselig sidste sommer kunne vise en forurening, der gjorde, at 14 strande fra Espergærde til Hundested blev frataget deres allerede tildelte Blå Flag.

- Jeg har svært ved at se anden forklaring, end at der blev indført en anden analysemetode, der registrerer flere bakterier også af de uskadelige end ved den tidligere målemetode.

- Udslippene fra krydstogtskibene burde ikke være noget, der medførte forurening af vandet helt inde ved kysten, men det er meget interessant, hvis der er surfere, der bliver dårlig ved at sluge vand under kraftig nordenvind.



Din kommentar |


Kommentar
Skriv den første kommentar og start debatten her

Flere lokale net-nyheder

Sælg ikke Marienlyst Slot!

Sælg ikke Marienlyst Slot!

4. februar 2012 kl. 04:00
HELSINGØR: Slot og have hænger sammen og tilhører Helsingørs borgere og turister som fælles kulturarv. Skaden er uoprettelig, hvis der virkelig tegner sig...

Billigere varme i Hornbæk

Billigere varme i Hornbæk

4. februar 2012 kl. 04:00
HORNBÆK: Helsingør Forsynings opkøb af kraftvarmeværket på Energivej forventes at komme alle Helsingør Forsynings cirka 25.000 kunder tilgode.

Venstre: Vi kan blive tre gange større

Venstre: Vi kan blive tre gange større

3. februar 2012 kl. 04:00
HELSINGØR: Venstre i Helsingør er så småt ved at gøre klar til næste års byrådsvalg. Efter en generalforsamling forleden er vurderingen hos partiformand...

Cirkus for sjov

Cirkus for sjov

3. februar 2012 kl. 04:00
ESPERGÆRDE: Der var ganske vist ikke noget savsmuld i manegen, men ellers var der dømt vaskeægte cirkusstemning i Espergærdeskolens gymnastiksal torsdag...

Børn laver kager for Afrika

Børn laver kager for Afrika

3. februar 2012 kl. 04:00
ESPERGÆRDE: Der er fuld sving i kageproduktionen hos dagplejemor Lene Christensen i Espergærde. Hvis det er muligt at forhindre børnene i at spise kagerne...

Har vi ret til hjælp eller råd til hjælp?

Har vi ret til hjælp eller råd til hjælp?

2. februar 2012 kl. 06:40
HELSINGØR: To grundlæggende forskellige holdninger stødte sammen på et velbesøgt borgermøde om ældre på aktivitetscentret Hamlet i aftes.

Jorden rundt på cykel på 80 dage

Jorden rundt på cykel på 80 dage

2. februar 2012 kl. 06:35
HELSINGØR: Gode trafikvaner skal grundlægges hos børnene, og med lidt held smitter det også af på de voksne. Det er filosofien bag cyklistkampagnen...

Nu vil alle børnene være Mikkel Hansen

Nu vil alle børnene være Mikkel Hansen

2. februar 2012 kl. 06:30
HELSINGØR: Myten om, at børn og unge kun gider at spille PlayStation og i øvrigt bevæge sig så lidt som muligt, bliver hurtigt gjort til skamme sådan en...

Bilerne skal væk fra Axeltorv

Bilerne skal væk fra Axeltorv

1. februar 2012 kl. 06:40
HELSINGØR: Sydlandsk stemning, som vi ellers rejser efter. Borde og stole ude på Torvet. Ingen biler. Flere torvehandlende. Små og store arrangementer med...

Tyv bryder ind i travle forældres biler

Tyv bryder ind i travle forældres biler

1. februar 2012 kl. 06:35
HELSINGØR: - Husk at tømme bilerne, står der på en besked, der er sat op i Børnehuset Stauninggården, Gl. Hellebækvej i Helsingør.

Søg i artikelarkiv:
Overskrifter fra dagens avis

Set i biografen / Trailers
Stemningsbilleder


Tilbudsaviser og kataloger på nettet
Læs de husstandsomdelte tilbudsaviser og kataloger på MinReklame.dk og find ugens gode tilbud samt inspiration til hverdagen.

Find f.eks. tilbud indenfor:
Bolig og indretning
Byggemarkeder
Dagligvarer
Elektronik og hvidevarer
Grænsebutikker
Rejser
Tøj, fritid og personlig pleje

Helsingør Dagblad, Klostermosevej 101, 3000 Helsingør, Telefon: 49 22 21 10, Fax: 49 26 65 05
Tilbage til top