Erik af Pommerns Mindebrønd og Hamlets Grav er skabt af samme kunstner
I parken bag Marienlyst Slot finder vi Hamlets Grav. Stenen er tildannet efter Einar Utzon-Franks tegninger. Sarkofagen blev også sat op i forbindelse med Helsingørs 500 års jubilæum i 1926 ligesom Erik af Pommerns Mindebrønd.
Skrevet den 13. juli 2010 kl. 15:53
helsingør: Det var den 2. juni, da det var den dag, hvor Erik af Pommern i 1426 tildelte Helsingør købstadsprivilegier.
I 1924 havde skræddermester N. P. Rydeng taget iniativ til en indsamling blandt byens borgere til en skulptur på Axeltorv.
Ideen vandt genklang hos borgmester Peder Christensen, og der blev nedsat en komité til at forestå projektet. Der indkom ca. 15.000 kroner fra borgerne, Ny Carlsberfondet gav et tilsvarende beløb og således blev alle udgifter dækket til den i alt 31.975 kroner dyre mindebrønd.
Vi kan takke Erik af Pommern for meget: Øresundstolden, der blev opretholdt frem til 1857, Karmeliterklostret og fæstningen Krogen, der var Kronborgs forgænger. Erik af Pommern er Helsingørs grundlægger og dermed »Roden til alt godt«. Den indre by har reelt ikke forandret sig meget siden hans tid.
Men hvem er kunstneren bag mindebrønden og bronzestatuen?
Der er mange i Helsingør, der mener, at det er Rudolph Tegner, der har blandt andet har skabt statuer af Hamlet og Ophelia, Danserindebrønden og Herakles og Hydraen.
Men ingenlunde.
Kunstneren hedder Einar Utzon-Frank. Han var en dansk billedhugger, maler og professor.
Han blev optaget på Kunstakademiet i 1906, hvor han gik et enkelt semester. Han debtuerede med en udstilling på Charlottenborg i 1907. Utzon Frank foretog mange studierejser til München, Firenze, Berlin, Rom og Paris, hvor han så klassisk kunst, der inspirerede ham i sit eget arbejde. Hans formsprog var tydeligt funderet i klassicismen og fulgte traditionen fra Bertel Thorvaldsen, men ofte er Einar Utzon-Frank kendtegnet ved et unikt raffineret og stiliseret udtryk. Fra 1916 udstillede han på Den Frie Udstilling.
Som 30-årig blev han i 1918 udnævnt til professor ved Kunstakamdeiet, hvor han var til 1955. I sin undervisning lagde han vægt på de håndværksmæssige kundskaber. Han blev inspirationskilde for flere generationer af billedhuggere - eksempelvis Henry Heerup, Sigrid Lütken, Janus Kamban og Anne Marie Carl-Nielsen.
I parken bag Marienlyst Slot finder vi Hamlets Grav. Stenen er tildannet efter Einar Utzon-Franks tegninger.
Det er en stor granitsten tilhugget så den ligner en sarkofag. Sarkofagen blev også sat op i forbindelse med Helsingørs 500 års jubilæum i 1926.
På den ene side ses i relief et løvelignende fabeldyr - symbolet på det mandlige (Hamlet). På den anden side en enhjørning - symbolet på det evigt kvindelige (Ophelia),
Utzon-Franks granitsten er den fjerde markering af Hamlets Grav i Helsingør siden slutningen af 1700-tallet, står der i Helsingør Leksikon.
Første gang lå »graven« ved kløften lidt nord for Højstrup Station. I 1858 fik grundlæggeren af Hotel Marienlyst tilladelse til at flytte »graven« til haven bag slottet og i 1879 lavede man et arrangement med en stendynge og et skilt på toppen, hvor der stod Hamlets Grav.
Det var dette stærkt kritiserede symbol, brugt i forbindelse med markedsføringen af Hotel Marienlyst, som Utzon-Franks monument afløste i 1926. Men heller ikke denne løsning var kritikkerne begejstrede for, de brød sig simpelthen ikke om den kommercielle sammenkædning af Hamlets navn med Helsingør.