Helsingørs zoologiske have lå i Gl. Færgestræde
Sådan husker de fleste det gamle Svaneopotek med alle de sære ting på hylderne.
Skrevet den 13. juli 2010 kl. 15:57
helsingør: Som helsingoraner behøver man ikke at være ret højt oppe i årene for at kunne huske det gamle hæderkronede Svaneapotek i Strandgade, der hvor ejendomsmægler Ernst Sørensen holder til mellem Brostræde og Gl. Færgestræde.
Det første som dukker op i erindringen er nok de mange rariteter som prydede de skønne gamle lokaler, heriblandt mystiske krukker og retorter, skibsmodeller under bjælkeloftet, mærkelige udstoppede oppustede fisk og krybdyr, på skranken en stor gammel malmmorter og højt oppe på et skab en buske af Frederik den femte.
Den ældre generation kan måske huske den balusterprydede skranke, hvalrossen på skabet og den mystiske havabe i vindueskarmen.
Det var apotekeren med det pudsige navn Peither Pester der ved et kongebrev fra Frederik den Femte i 1581 fik tilladelse til at indrette apotek.
Der har boet en apoteker på stedet før den tid, nemlig i 1578.
Apoteker Peither Pester var en tid imødekommende over for de handlende i byen, som havde krydderier og urter på lager, men i 1582 brast hans tålmodighed, og han indstævnede en række borgere for byens ting, hvor han besværede sig over, at der stadig solgtes varer, som han mente at have eneret på at forhandle, skriver museumsinspektør Lars Bjørn Madsen i bogen »Det gamle apotek i Helsingør«.
Sagen faldt ud til Peither Pesters fordel og han fik fornyet sit privilegium i 1593.
Listen over ejere af apoteket gennem tiderne er lang.
Der var lybækkeren Frantz Peckel, som under pesten i 1711 dyrkede lægeureter i haven bag apoteket ganske som i vore gamle klostre før reformationen.
Også denne apoteker tilbragte de første mange år i evindelig strid med de mange handlende, som gjorde indgreb i hans privilegerede næringsvej.
En slægt af apotekere gør sig bemærket. Det var Steenberg’erne, som i tre generationer styrede apoteket med stor dygtighed.
De indtog en fremskudt plads i det helsingoranske borgerskab og bragte apoteket stor anseelse.
Om den mellemste af dynastiet, Schack August Steenberg fortæller Axel Kjerulff i sin bog fra 1951 om det gamle apotek:
»Schack August Steenberg var en lille ivrig mand af højst original støbning.
Han havde en mani for at samle på alle mulige mærkværdigheder, og han anskaffede sig blandt andet et helt menageri, en bjørneunge, en polarræv og en abe og anbragte dem i Gl. Færgestræde, som han betragtede som en slags baggård til apoteket, lukket af med porte både ud til Stengade og Strandgade.
Det tog dog en ende, da aben en dag fik fat på en barberkniv, der lå i et åbentstående vindue, og under forsøget på at barbere sig, som den havde set apotekeren gøre, skar halsen over på sig selv«
Det har som bekendt aldrig kunnet betale sig at »abe efter«.
Den sidste af Steenberg’erne, Charles Steenberg, var endnu med i den florissante handelsperiode, men så kom sundtoldens ophævelse i 1857 og dermed økonomisk nedgang.
I 1884 solgte han hele herligheden til apoteker James Foersom, som efter nogen tid afstod det gamle apotek til apotekeren i Kolding, Johannes Rink og med ham begynder den periode, som må betragtes som den mest bemærkelsesværdige i apotekerts historie.
Det vender jeg tilbage til en anden gang.