Helsingør Dagblad - »Skibsegen« er et af mange flådeege

Søndag 5 februar 2012

Forside

Nyheder

Dit dagblad

Fordelsklub fordele

Dagen i dag

Anmeldelser

Kontakt os

Læs avisen her!

Læs også:

Du er her: Lokale net-nyheder

»Skibsegen« er et af mange flådeege

»Skibsegen« er det store egetræ mellem Kongevejen og Kjeldsbjerggård. Her er det tegnet af Erik Lindgren fra Kjeldsbjerggård. Tegningen kan ses på den nye udstilling på Flynderupgård Museet.

Skrevet den 13. juli 2010 kl. 15:56

helsingør: »Skibsegen« kaldes det store egetræ, der er placeret mellem Kongevejen og Kjeldsbjerggård.
Træets navn er Erik Lindgrens fra Kjeldsbjerggård opfindelse. »Skibsegen« er formentlig en privat variation inspireret af de mange flådeege, der blev plantet efter tabet af den danske flåde til englænderne efter Københavns Bombardement i september 1807. Flådeegene kræver fra nyplantning cirka 150 år, før de er klar til fældning, og har derfor først været klar til anvendelse inden for de sidste årtier.
Københavns bombardement var et af de mange slag som blev udkæmpet under Napoleonskrigene (1804 - 1815).
Fredag den 2. september klokken halv otte om aftenen begyndte det engelske artilleri at beskyde København, og et altødelæggende bombardement begyndte. Englænderne havde krævet den danske flåde udleveret til krigen mod franskmændene, men det var selvfølgelig blevet afvist af kronprins Frederik den senere Frederik den Sjette.
For at gennemtvinge udleveringen bombede englænderne København med det artilleri som i ugerne forinden var opstillet rundt om København fra Svanemøllen i nord til Kalveboderne i syd. Målet var byens borgere og boligkvarterer.
Angrebet lykkedes efter tre nætters bombardement, København overgav sig, og flåden blev udleveret.
Københavns Bombardement i 1807 var et terrorangreb mod et neutralt land - det første i nyere tid.
I 1807 var egetræ den afgørende strategiske naturressource. For krigsskibe byggede man af store mængder egetræ.
Derfor var de politiske og militære magthavere i Danmark overbeviste om, at træplantning var vejen til at genrejse den nedbrudte og ydmygede nation.
Set med datidens øjne var beslutningen rigtig. Problemet er bare, at der går mindst 150 år, før en nyplantet eg er klar til fældning, og derfor er det først i den seneste tid, at de såkaldte flådeege er blevet klar til brug. Og eftersom stål for længst har erstattet egetræets funktion i produktionen af krigsskibe, er der ikke længere nogen, der mener, at de smukke egeskove fra 1800-tallet, som findes rundt i landet, er en garanti for Danmarks fortsatte uafhængighed.
Alligevel tjener flådeegene i dag mange gode formål, for eksempel når træskibe fra fortiden skal restaureres. Det rekonstruerede vikingeskib »Havhingsten fra Glendalough«, som for nogle år siden sejlede fra Roskilde til den irske hovedstad Dublin, er bygget af træ fra flådeege.
Da København blev bombarderet for 200 år siden, var det danske skovareal nede på et historisk lavt niveau. Kun tre procent af det danske land var dækket af skov. Tabet af flåden banede dog vejen for, at admiralitetet i 1807 fredede alle danske egetræer og igangsatte en omfattende træplantning i især Nordsjælland, som fortsatte i flere årtier.
Så vidt vides har der ikke været nogen større plantning af flådeege i området omkring Kjeldsbjerggård. Men »Skibsegen« er siden blevet navnet på det nærliggende parcelhuskvarter.

Tip din ven