Helsingør Dagblad - Klostermosegård var landets tredjestørste teglværk

helsingør: Som ansat på Helsingør Dagblad bliver man ofte spurgt, hvad det er for et kloster, der har ligget ved en mose på Klostermosevej.
Der har aldrig ligget et kloster, men mosen er god nok.
Klostermose Skov er plantet i 1850’erne på bakkedragene omkring Klostermosen, der var en af de mange moser, der dengang fandtes på Helsingørs overdrevsjorder.
Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.
Navnet Klostermose skyldes netop hospitalet, der havde til huse i karmeliternes nedlagte kloster. Mosen ejedes sammen med resten af overdrevet af Helsingør by indtil begyndelsen af 1800-tallet.
Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, og her anlagde han sit store teglværk »Klostermosegård«, der i 1872 havde æren af at være landets tredjestørste teglværk med godt 80 mand i arbejde og fungerede til 1918.
Den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.
I 1861 opførte Dithmer den statelige hovedbygning til teglværket, der stadig eksisterer under adressen Klostermosevej 117.
Selve teglværket lå over for bygningen på den anden side af Klostermosevej.
I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov, skriver skovrider Gunnar Bergsten i bogen »Skovene omkring Helsingør, der udkom i 1999.
Klostermose Skov, der blev erklæret fredskov i 1956, er en del af et langstrakt moseområde, der strækker sig fra Rørtang Overdrev over Klostermosegård og Nøjsomhed til området øst for Hestens Bakke nær Kongevejen.
Det naturskønne, stærkt kuperede vådområde er ikke kun bevaret i Klostermose Skov, men også på den anden side af Klostermosevej (trettenmands Mose),
Klostermose Skov består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet.
Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som blev benyttet til tørveskær i krigens tid.
Klostermose Skov er ikke særlig besøgt af helsingoranerne, og det er synd og skam. På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven.
I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn) - pudsige fremmede elementer.
Man skal ikke forlade Klostermose Skov uden at besøge skovens kulturhistoriske mærkværdighed nemlig en mindesten rejst midt i en nu nedlagt kreds af mindre marksten.
På mindestenen står indhugget følgende: »In memoriam Gustav Smith 1848-1917 Elisabeth Smith 1851-1927«.
Den er sat som minde om ægteparret Smith, som nød deres otium på Klostermosegaard i begyndelsen af 1900-årene, hvor de utvivlsomt har været betaget af den nærliggende skovs skønhed, som alle bliver, der besøger skoven.
Tag en tur i Kostermose Skov i weekenden eller når tiden er til det.

Tip din ven