Helsingør Dagblad - Bødlen boede i Lundegade

helsingør: Nogle gange skal man være glad for at gadenavnene skifter med tiden. Tag nu for eksempel Lundegade, der frem til 1847 hed Bøddelgade.
Navnet Bøddelgade kommer naturligvis af at byens bøddel boede i gaden. Ikke nok med at byens bøddel boede i gaden. Man kunne også møde rakkere, natmænd og andet udskud, står der i Helsingør Leksikon.
Oprindeligt hed gaden Lundegade, men i takt med at rakkerne og andet godtfolk flyttede ind i gaden gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade, der altså blev afskaffet i 1847.
I »Historiske huse i Helsingør« kan man læse følgende: »Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv.
Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende.
Danmarks tredjeældste
Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter.
Fra 1783 og de omkring 50 år domineredes gadens vestlige side af den 600 alen lange Claessenske reberbane.
I 1928 blev Lundegade og Nordre Strandvej på strækningen mellem Lappen og Sommariva belagt med beton, og Lundegade blev dermed den første/en af de første danske betonveje.
I Lundegade 3 ligger der en imponerende bygning. Det er frimurerlogen Kosmos, og Kosmos er Danmarks tredjeældste frimurerloge, og den har til huse i Danmarks ældste bygning opført til formålet.
Bygnigen er blevet udvidet adskillige gange gennem årene, hvilket er med til at give den en helt særlig karakter.
Frimurer-kongen
Den første loge i Helsingør hed »Maria til den røde Ørn«, som var blevet indviet den 13. december 1779. Under krigen med England i århundredets begyndelse ophørte denne loge, men i 1850 vågnede lysten hos brødrene i Helsingør til atter at få oprettet en loge.
Derom blev der den 19. juli 1850 indgivet en ansøgning til Kong Frederik den Syvende, og det blev på Frimurer- direktoratets indstilling bevilget den 15. september.
Året efter så logen dagens lys.
Frederik den Syvende huskes mest som landets alfaderlige konge, for sit ægteskab med grevinde Danner og for sin arkæologiske interesse.
Frimurerne mindes ham som den konge, der ofrede mest tid på frimurersagen.

Tip din ven