Du er her: Boganmeldelse

Forberedelserne under Den Kolde Krig til en »varm« krig. Ny bog om »Danmarks dybeste hemmelighed«, en meget stor bunker nede under jorden inde i Rold Skov. En vigtig brik til forståelse af vores nyere historie.

ANMELDELSE: Fra midten af 1950’erne og 20 år frem blev der flere steder i landet bygget bunkere til stats- og amtslige myndigheder, så de fra disse mere sikre installationer kunne videreføre den politiske og administrative ledelse. Den våbenteknologiske udvikling betød, at der skulle bygges anlæg, som om muligt kunne modstå virkningerne fra atomvåbensprængninger.

I Rold Skov syd for Aalborg blev der i 1958 anskaffet de nødvendige arealer, og bygningen af et meget stort og yderst velindrettet anlæg blev påbegyndt. Det skulle i en given situation huse regeringens medlemmer og cirka 10 repræsentanter fra hvert ministerium. Endvidere skulle der være plads til repræsentanter fra de myndigheder, der inden for deres ekspertise skulle rådgive de politiske beslutningstagere. Der var afsat fornøden plads til Dronningen, hendes nærmeste familie og medarbejdere.

I en ny bog, »Danmarks dybeste hemmelighed«, gennemgåes anlægget meget detaljeret. Bogen fortæller om de mange vanskeligheder, der eksisterede i byggefasen og den senere dagligdags anvendelse samt i årene herefter i forbindelse med tilbagevendende øvelsesvirksomhed.

Forfatterne understreger, at flere forhold omkring anlægget stadig er »klassificeret«. Læseren må undre sig lidt herover og kan kun spørge sig selv, hvad der mon kan være yderligere at fortælle.

Bogen indledes med en summarisk gennemgang af Den kolde Krigs historiske sammenhæng og den øvelsesmæssige anvendelse af regeringsanlægget. I midten er så den detaljerede gennemgang af anlæggets enkelte dele.

I et afsluttende kapitel fortæller forfatterne om regeringsanlægget øst for Storebælt - i nærheden af Helsingør - og den såkaldte »Bunker 7« på det militære øvelsesterræn ved Finderup I nærheden af Viborg.

Bogens forord er skrevet af pensioneret generalløjtnant K. G. H. Hillingsø, der også har rådgivet vedrørende kapitlerne om Den kolde Krig og regeringsanlæggenes anvendelse under øvelser. I øvelsessammenhæng var i adskillige år statsministerens sikkerhedspolitiske rådgiver, Henning Gottlieb, en central person, idet han under mange Nato-øvelser »spillede« statsminister.

Det fortæller han om på en levende måde. Flere danske politikere havde - i modsætning til deres Nato-kollegaer - på daværende tidspunkt et anstrengt forhold til personligt at deltage i øvelserne.

Forfatterne har krydret bogen med interessante anekdoter om regeringsanlægget såvel som de mere sikkerhedspolitiske begivenheder. De fortæller blandt andet, hvordan anlægget blev brugt til de store Nato-øvelser, som blev kaldt WINTEX og HILEX (det vil sige øvelser i en af årets første måneder og øvelser på »højt niveau«). Det var øvelser for politiske og militære beslutningstagere (papirøvelser) uden deltagelse af militære enheder. Under øvelserne blev det samlede nationale og det internationale sikkerheds- og forsvarspolitiske apparat afprøvet.

Efterhånden som kilderne bliver tilgængelige, kan man håbe, at en forsker en dag finder anledning til at foretage en tilbundsgående analyse af opbygning, indhold og afprøvning af dette apparat.

Tillad mig at tilføje en enkelt (ubehagelig) anekdote. Går man i dag i Berlin fra Brandenburg Tor ned af Wilhelmstrasse kommer man på venstre hånd efter få hundrede meter til et lille Stasi-museum. (Det er et par år siden, jeg sidst har været der, så det kan, med de mange omvæltninger i Berlin, være flyttet).

På museet har man kunnet se et fotografi af en yngre dame, som trykker den daværende østtyske ministerpræsident, Erich Honecker, i hånden og med chefen for den østtyske statssikkerhedstjeneste, Erich Mielke, stående i baggrunden.

Honecker siger formentlig mange tak for den indsats, kvinden har ydet. Få dage forinden var hun rejst fra Bruxelles med hele det meget højt klassificerede øvelsesoplæg til øvelsen WINTEX 79. Kvinden havde i en årrække været sekretær for formanden for komiteen, som på den ene side havde ansvaret for øvelsernes planlægning og gennemførelse, og på den anden Nato’s overordnede politiske beredskabsplanlægning - det vil sige daglig omgang med meget ømtålige dokumenter.

Jeg tænker ofte tilbage på de mange møder, hvor hun sad ved siden af formanden, en engelsk gentleman, og tog notater, som, viste det sig, blev anvendt to steder: I Nato, og hos hendes anden arbejdsgiver, spionchefen Markus Wolf, i Østberlin.

Ja, anekdoter fra den tid - også af de mere alvorlige - er der ingen mangel på.

Enhver, der har blot den mindste interesse for Danmark under Den kolde Krig må læse bogen om regeringsanlæggene. Dens mange interessante oplysninger, som i øvrigt fremlægges i et flydende og letlæseligt sprog - og med mange fotografier - vil give alle læsere en vigtig brik til forståelse af vor nyere historie.


Fakta om bogen:
Poul Holt Pedersen & Karsten Pedersen: Danmarks Dybeste Hemmelighed. Regan Vest – Regeringens og kongehusets atombunker. Forlaget Billesoe & Baltzer. 176 sider, illustreret.