Du er her: FILM

FILM: Den forlængst afdøde Philip K. Dick har levereret nogle af de mest tankevækkende og bedste science fiction-historier, der findes. Hans bog-katalog er i den grad værd at gå ombord i, også selv om man måske ikke holder af genren som sådan. Philip K. Dicks fortællinger handler nemlig ikke om rumskibe og farlige aliens, men om menneskers liv og håb, om magt, fremmedgørelse og fremtidens muligheder på godt og ikke mindst ondt.

Naturligvis har Hollywood i den grad kastet sig over den visionære Dick, hvlket var en sætning, man ikke umiddelbart skal oversætte til engelsk, men det er en helt anden sag...

Bedst er det gået for Ridley Scott og hans klassiske mesterværk »Blade Runner«, men også fine film som »Minority Report« og »Total Recall« er bygget på denne forfatters fantasi.

Galt kan det også gå. »Paycheck« og »Next« er skræmmende eksempler på, at kedelige filminstruktører kan trække alle visionerne, hele fantasien, ud af selv de bedste Dick-historier.

Den premiere-aktuelle »The Adjustment Bureau« med Matt Damon og Emily Blunt i hovedrollerne er hverken mesterlig eller elendig. Filmen baseret på en Dick-novelle af samme navn har mange gode kvaliteter, men taber desværre også højde og dermed også min interesse på kritiske punkter. Grundideen bag »The Adjustment Bureau« er, at der er en plan. En plan med det hele og en direktør for det hele. Kort sagt er der en skæbne til os alle og en gud, der styrer det. Den frie vilje er ikke noget, vi behøver at spilde tid på, for det hele er i det store hele planlagt for os.

Men fordi mennesker har det med at miste koncentrationen og gøre uventede ting, har Gud en stribe engle i gang med at justere vores handlinger, hvis vi har ødelagt den højere planlægning. Englene har ikke vinger. De er ikke udpræget sympatiske. De manipulerer og ligner skarpe, hatteklædte forretningsmænd, ansat i et enormt og magtfuldt firma, og er villige til at gøre hvad som helst for at holde snor i den store plan og holde menneskene uvidende om hele konstruktionen.

Men New York-politikeren David Norris og danseren Elise får skabt kaos i skæbnepuslespillet, fordi de mødes tilfældigt og forelsker sig. Det er bestemt ikke den plan, som den store Egon i himlen har, for Norris skulle gerne blive præsident og redde verden eller noget i den retning.

Så hattemændene har travlt med at holde David og Elise fra hinanden, men heldigvis kan de ikke ruske for meget rundt i alting, før den såkaldte krusningseffekt tager overhånd, og hele planen falder til jorden. Derfor har det forelskede par måske en chance...

Mere fortæller jeg ikke. Men jeg kan godt afsløre, at folk, som forventer syv kvarters action, vil blive meget skuffede over »The Adjustment Bureau«. Den leverer primært action for hjernen, men ikke helt nok efter min smag. I kølvandet på den fremragende »Inception« skal der mere til, end instruktør Nolfi leverer her.

SF-fans bør i øvrigt vide, at der ikke er et rumskib i sigte. Filmen foregår i nutiden, bare en anden og sciencefiction'eret nutid. Der er mange huller i logikken omkring den store plan og firmaet, som holder fast i den. Det gør ondt og koster stjerner, fordi det forvirrer undervejs.

Romantikere vil dog sætte pris på, at kærlighedshistorien er i front i denne film. Det klarer Matt Damon og Emily Blunt udmærket. Hun er levende, smart og sprælsk, tænksomme, men handlekraftige Damon er plaget af sin ulykkelige kærlighed, han har så svært ved at finde og holde fast i.