Du er her: DET_GAMLE_HELSINGOR

Sct. Anna Gade lyder dejligt provinsielt og fra Helsingørs grundlæggelse var gaden sammen med Stengade en af byens vigtigste gader. Begge førte de frem til nogle af Helsingørs centrale institutioner og samlingspunkter såsom rådhuset, kirken og torvet, kan man læse i Helsingør Leksikon.

Navnet skyldes det Sankt Anna kloster, der blev grundlagt af franciskanerordenen (gråbrødrene) i 1420 ved det nuværende Marienlyst Slot formentlig der, hvor Slotsgården ligger i dag.

Og så er der lige historien om Gråbrødrestræde, der bør hedde Sortebrødrestræde, da det var der dominikanerne (sortebrødrene) havde deres kloster. Fejlen er formentlig opstået engang i 1800-tallet, og det kan da være den bliver rettet en dag.

Men hvem var så Sankt Anna?
Sankt Anna var ifølge traditionen Jomfru Marias moder. I kristen tradition har hun dermed en særlig rolle, som Marias opdrager og som mormor til Jesus. Hun er ofte kendt under tilnavnet Anna selvtredje, som refererer til den kendteste fremstilling af hende i kunsten: Siddende med Jomfru Maria på skødet, der igen har Jesusbarnet som i sit skød.

I Den katolske kirke er hun formelt omtalt som »Guds allerhelligste mors hellige mor«.
Hun fejres i den romersk-katolske kirke sammen med sin mand Joachim den 26. juli. Det er desuden en ekstra festdag den 9. december, dagen efter festen for Mariæ undfangelse. I ortodokse kirke fejres parret sammen den 9. september.

Anna var før reformationen en vigtig helgen i Norden. Hun var den beskyttende værnehelgen for en rækker grupper, og dertil blev hun og Joachim af flere ordenssamfund fremhævet som et forbillede for ægtepar. Ligeledes blev Anna også billedet på den perfekte mormor.

Og så har den nyeste forskning slået fast at Jesu oldemor er St. Ismeria. Hun er ellers kendt, fordi hun - efter at være blevet enke og ludfattig - måtte søge tilflugt i et hospital, hvor hun udførte et mirakel. Hun blev en form for husmor-helgeninde og var for eksempel meget populær i middelalderen.

Der kan man bare se.
Som så mange andre gader i Helsingør har Sct. Anna Gade haft mange forskellige navne.
I et skøde fra 1440 beskrives en ejendom på hjørnet Sct. Anna Gade/Stengade. Sct. Anna Gade går her under betegnelsen Nørre Hærstræde, mens Stengade benævnes Søndre Hærstræde. Navnevalget tilkendegiver, at de to gaderne havde en funktionel ligestilling i bybilledet. »Hærstræde« betegner »et stærkt trafikeret strøg« og har dermed ingen militaristiske overtoner.

Senere blev Sct. Anna Gade kaldt for Nørregade indtil dette navn i slutningen af 1500-tallet delvis blev fortrængt af Torvegade eller Torvestræde. Helsingørs Slagtertorv befandt sig i gadens sydlige ende ved den tidligere politistation, hvor det kan spores tilbage til 1560"erne og helt op i vor tid var der mange slagterbutikker i Sct. Anna Gade.

Først i 1589 fik pladsen det format, som gennem århundreder udmærkede den som byens eneste torv.
Den trafikalt vigtige gade formodes allerede tidligt at have været udstyret med en byport. Placeringen kendes ikke, men den antages at have ligget i nærheden af Sudergade- eller Kongensgadekrydset.
I 1926/27 blev Danmarks første lyssignal sat op i krydset Sct. Anna Gade - Kongensgade. Dengang gik vejen gennem Helsingør ned ad Stengade, Sct. Anna Gade og videre ud ad Strandvejen. »Det hang der nu ikke ret længe, inden det blev pillet ned igen«, fortæller Gøsta Nilsson til Helsingør Dagblad for tre år siden.

Helsingør Værft var en meget stor arbejdsplads og omkring fyraften var strømmen af gående og cyklende op gennem Kongensgade kollosal. »Når værftsarbejderne kom masende, var der ingen andre, der kom igennem den modsatte vej, og dem der skulle på tværs af Kongensgade, kunne godt glemme alt om, at de havde grønt lys og forkørselsret«, fortæller Gøsta Nilsson videre.

Meningen med lyssignalet var blandt andet, at de københavnske landliggere, som var på vej til deres sommerhuse i Hornbæk og andre steder på nordkysten, skulle have mulighed for at passere Kongensgade, også omkring den tid, hvor værftsarbejderne havde fyraften. Men dengang »ejede« værftsarbejderne byen, og ingen rød gadelampe skulle forhindre dem i at komme hjem til fyraften.