Du er her: FILM

film: Phil, Stu og Alan blev mange biografgængeres yndlings-kaospiloter, da »Tømmermænd I Vegas« ramte alverdens lærreder for et par år siden. For historien om en polterabend, der kørte 100 procent af sporet og så 100 procent oveni, var hylende morsom, konstant overraskende og fyldt med 'nej-det-gjorde-de-da-ikke'-øjeblikke. Nu er trioen på spil igen - meget naturligt i Syndens By, Bangkok, hvor en improviseret polterabend udvikler sig til en syret udflugt med sex and drugs and - okay, ikke rock, men så... - Billy Joel.
Hvis man kunne lide den første omgang »Tømmermænd...«, vil man helt sikker også være vild med denne tur. Her hjælper ikke Treoer eller junkfood eller en lur på sofaen. Nej, vores venner forstår at more sig katastrofalt, når det gælder.
Meldingen »it happened again, and this time we really fucked up!« er helt korrekt. For de tre vågner igen op med Hiroshima-hovedpiner og smadrede kroppe, uventede tatoveringer og kronragede isser, på et udbombet hotelværelse omgivet af tomme flasker, en finger, en storrygende abe og en svamp, der viser sig at være noget helt andet og meget værre.
Og det hele bliver naturligvis meget værre, når det uhomogene hold - actionfyren Phil, nervøse Stu og udflippede Alan - forsøger at finde ud af, hvorfor hulen de befinder sig i downtown Bangkok. Ingen af dem kan huske noget som helst, siden de fredeligt nød en enkelt øl på en strand mange kilometer væk - på det luksushotel, hvor Stu om få timer skal giftes med sin Lauren. Og ingen kan huske, hvor de har mistet Teddy, Laurens lillebror.
Hvis man ikke kan huske »Tømmermænd I Vegas«, vil man nok sætte endnu større pris på 2'eren. For det eneste problem med den nye film er, at publikum er langt sværere at overraske denne gang. Vi kender dynamikken mellem de tre, vi kender figurerne, og vi ved, at instruktør Todd Phillips ikke er bange for at trække den gode smag ud i toilettet, hvis man kan få et grin ud af at gøre det.
Genkendelsens glæde er bestemt stor, men et par gange undervejs i denne tour de force af fejltagelser og misforståelser kom undertegnede trods alt til at kede sig en smule. Heldigvis gik der kun få minutter, før filmen igen trak et par humor-esser ud af ærmerne.
Bradley Cooper er igen svedigt cool som Phil, der forsøger at holde hovedet koldt midt i den fugtige Bangkok-varme. Ed Helms er skøn som tandlægen Stu, der bare gerne ville giftes stille og roligt, selv om han får en svigerfar fra Helvede. Og allestedsnærværende Zach Galifianakis er lattervækkende langt ude som Alan.
Naturligvis støder vi igen ind i springfyren Mr. Chow - en lynkineser, der ikke er godt selskab, spillet skrupskøre Ken Jeong. Og stakkels Doug spilles af Justin Bartha, der påny går glip af alt det sjove.
Jeg skal ikke begynde på at forsøge at genfortælle nogle af de sjoveste ting, kun røbe at man ser ting i den afsluttende foto-montage, som man ikke havde håbet på at se og måske ikke glemmer lige med det samme. Men så må man i stedet tænke på, at »Tømmermænd I Thailand« har det fedeste flyve-i-bil-over-flod-stunt siden James Bond og »The Man With The Golden Gun«, der jo også var forbi Bangkok.