Du er her: Boganmeldelse

ANMELDELSE: Så har forlæggeren og havemanden Claus Dalby gjort det igen. Skrevet en ny bog om danske haver. På sin helt særlige måde.

For Claus Dalby - som det skønhedssøgende menneske, han med sine egne ord er - har haver været en passion i snart mange år, og han har udviklet evnen til at spotte de haver, som bliver mere og mere hemmelige, efterhånden som de fleste gamle haver udslettes ved ejerskifte og erstattes med græs, flisebelægninger, tropetræsterrasser og trampoliner.

Men det er ikke en hvilkensomhelst have, Dalby fanges af. Plantesamlerhaverne med mange sjældne vækster interesserer ham ikke: »For mig handler det om at få en totaloplevelse og komme i en helt særlig stemning, når jeg træder ind i en have. Kreativitet og formsans er noget, som optager mig meget. Perfekte græsplæner, fint afstukne kanter, renskurede belægninger - ja for megen sirlighed - kommer der sjældent sublime haver ud af. Der skal være plads til det umiddelbare, en selvsået plante, en vild vækst, en patineret potte eller en gammel vandkande«, skriver han.

Undertegnede fornemmede klart denne holdning ved Claus Dalbys besøg i vor have en sommerdag. Pludselig fik han øje på en skriggrøn algebelægning, der dækkede den nederste nordøstvendte del af den gamle, faldefærdige vognport, og straks var kameraets store linse rettet mod dette for en stemningsfuld, romantisk have så vigtige baggrundselement.

Claus Dalby er på sin vis vore kulturhistoriske museers håndgangne mand, for han vrister med sin journalistiske flair havehistorierne ud af folk, inden det er for sent, og med sit kamera indfanger han med kunstnerisk begavelse havernes stemningsbilleder og planternes karakteristika.

Han afleverer dog ikke tykke rapporter om hver have til museerne, men vælger at lave den ene smukke bog efter den anden om de særegne haver, deres mennesker og deres planter.

Denne gang har han afsløret en række danske havers hemmeligheder ved at invitere læserne indenfor i haver, de med nutidig statsgaranti aldrig tidligere har set. Bogen »Hemmelige haver« er ikke kun baseret på forfatterens egen research, men også på de mange henvendelser, han som tv-kendis får fra folk.

Så kører han afsted i sin store bil og kigger nærmere på sagen. Og er haven sagen for ham, så bliver han og hører gerne om dens historie og tilblivelse: Hvor stor er den? Hvorfor ser den ud som den gør, og hvilke tanker gør haveejeren sig, og er der nye projekter, som skal føres ud i livet? Og kameraets hukommelseskort fyldes til bristepunktet.

Hemmelige haver er et portræt af kendte og ukendte mennesker og deres ukendte haver, og det er denne kombination, der er så karakteristisk ved Dalbys arbejder og gør hans bøger så populære.

Dalby er først og fremmest romantiker, og det er stemningsbillederne af folk og deres haver, han deler med os. Det er dem, der giver bogens læsere glæde i sofaen en kold decemberdag og alt andet end en engels tålmodighed, når det gælder om at vente på havens første lysegrønne blade.

Intet negativt at komme efter for en ellers særdeles kritisk anmelder.




Fakta om bogen:
Claus Dalby: Hemmelige haver. Forlaget Klematis. 240 sider.