Du er her: Boganmeldelse

En avisredaktion bestående af mange mærkværdige individer er fortællingen i den amerikanske bestseller »De ufuldkomne«. Et spøjst portræt af både journalister, ledere, ejere og læsere i en periode på 50 år, hvor avisen går fra en glansfuld ungdom til en døende alderdom.

ANMELDELSE: Man kan godt vælge at betragte en avisredaktion og dens allertætteste læsere som en slags minisamfund, og det er, hvad den amerikanske forfatter Tom Rachman har valgt i romanen »De ufuldkomne«, som nu er oversat til dansk.

Vi er på en amerikansk, international avis med hovedsæde i Rom i Italien. Og det er dertil, den nu aldrende korrespondent i Paris, Lloyd, ringer til, for at sælge en historie. Lloyd trænger frygteligt til at tjene penge, men han har faktisk ikke rigtig noget at sælge. Han er en gammel, udtjent journalist, der bare burde have lov at læne sig tilbage og slappe af resten af sit liv.

Han har allerede gjort det, han skulle.

Men sådan ser Lloyds virkelighed ikke ud, og han går langt ud på en meget tynd journalistisk is for at hente en historie hjem, der kan skaffe nogle penge. Samtidig rykker Lloyd voldsomt rundt i sit let besynderlige privatliv, og hans liv som udenrigskorrespondent med et spændende arbejde forsvinder fuldstændigt.

Nede på redaktionen i Rom er der mange andre skæbner, der virker lige så specielle som Lloyds. Lige fra den ambitiøse kvindelige leder til kulturredaktøren, der begyndte et helt andet sted, og redaktionssekretæren, der eddikesurt synes, at hun hele tiden bliver forbigået, er der historier, som fortælles selvstændigt, men alligevel hænger sammen,

Der er også historien om avisens stifter og ejer-familie, hvis første generation stort set forlader USA og familien til gengæld for Rom og avisen, mens sidste generation bruger Rom og positionen som avis-ejer til at forsvinde væk fra en verden af urimelige krav, som han ikke føler, han har en chance for at leve op til.

Endelig er der historien om den mest trofaste læser af dem alle. En ældre kvinde, som tilfældigvis begynder at læse avisen og bliver så optaget, at hun må læse hvert eneste ord i den, fra første venstre spalte på forsiden til sidste højre spalte på bagsiden. Det tager bare så lang tid, at hun kommer ubehjælpsomt bagud, mange år bagud faktisk, og lever i en verden af i går, rent nyhedsmæssigt. Og da hun ikke vil høre noget om verden af i dag, før hun når frem til den via sin læsning af avisens spalter, kan hun for eksempel ikke tale med sin søn om 11. september.

»De ufuldkomne« er en spøjs bog. Man får mange smil på læben, mens man stifter bekendtskab med den ene skæbne efter den anden, og man bliver både grebet af den måde, historierne glider fremad på og den gruppe mennesker, de handler om. På den anden side er de mange journalister, ledere, ejere og læsere næsten for specielle, for karrikerede og fremmede på en måde, der skaber lidt for stor afstand til læseren.

Men underholdende - dét er de ufuldkomne.



Fakta om bogen:
Tom Rachman: De ufuldkomne. Oversat fra engelsk af Erik Barfoed. Politikens Forlag. 322 sider.