Da en »ikke-nyhed« skubbede til fremmedhadet
Af Klaus Dalgas
, den 29. januar 2012 kl. 22:30
Så kører kampem mod de fremmede endnu engang på de højeste navler. Ikke overraskende sat i gang af Morgenavisen JyllandsPosten, og helt efter sædvane løftet i det skingre toneleje af Dansk Folkeparti.
Den store jyske morgenavis har fundet nogle tal i Danmarks Statistik, der viser, at cirka hver 10. pakistanske og tyrkiske efterkommer gifter sig med en dansker. Resten vælger en ægtefælle fra deres egen kultur.
Overraskende? Tjahhh, det modsatte havde nok været overraskende. Tallene er i virkeligheden ikke specialt sensationelle, nye eller problematiske. Det er faktisk helt forventeligt. Men ved at sætte det lille ord »kun« foran konstateringen, får tallene straks en anden betydning. Så siges der mellem linjerne, at det er helt forfærdeligt, og det er udtryk for et væmmeligt sortsyn hos de pakistanske og tyrkiske efterkommer i Danmark - og især deres forældre. Og med denne udlægning af teksten, er det nærmest en naturlov, at et menigt DF-folketingsmedlem, i dette tilfælde integrationsordfører Martin Henriksen, suser i pressen med en rabiat tanke om, at den muslimske indvandring i Danmark skal gå i nul i fremtiden.
Det er altså sort snak. Vores virksomheder skriger i disse år - og de kommende år - på veluddanet arbejdskraft. Og skulle der stå en veluddannet specialist og banke på en virksomheds dør, skal hun eller han da ikke smides på porten, fordi hun er muslim. Det er populisme, når det er værst.
Alle danskere fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj mener naturligvis, at alle mennesker skal have ret til selv at vælge deres egen ægtefælle. Vi er alle imod tvangsægteskaber eller »næsten«-tvangsægteskaber, her er der ingen holdningskonflikt. De fleste er også enige om, at vi skal forsøge at forhindre, at der opstår parallel-samfund med egen lovgivning og egne moral-begreber helt forskellige fra de danske.
Både regeringen og oppositionen er i virkeligheden enige om disse synspunkter, og selv Det Radikale Venstre kan godt deltage i reelle politiske forhandlinger, der handler om at sætte ind mod disse problemer. Men den politiske diskussion smides i havnen, når Dansk Folkeparti forplumrer debatten med disse hovedløse »on-liners«, der kun tjener til at profilere partiet.
Danmark har brug for en stram og præcis udlændingepolitik. Det får man kun gennem et bredt samarbejde mellem de ansvarlige partier i Folketinget. Her bør Dansk Folkeparti få en plads på bænken.