Møller: Nu kommer P-afgiften
Henrik Møller, Socialdemokraterne, på parkeringspladsen ved Strandgade: »Selv om betalt parkering måske ikke er det bedste signal at sende til detailhandlen, hvor der lige nu er nedgangstider, må vi se længere frem, også på hvordan detailhandlen i sidste ende lever bedst. I den forbindelse er det vigtigt, at vi har en by, der ikke er for belastet af parkering og trafik!« (Foto: Lars Johannessen).
Af Jesper Munch Nielsen
, den 29. januar 2012 kl. 23:17
HELSINGØR: Hvis meldingen fra Helle Thorning-Schmidts tropper kommer til at holde stik, vil Helsingør få betalt parkering i løbet af få år! Det vurderer Henrik Møller, Socialdemokraternes ordfører i Helsingør Byråd. Tilsyneladende får kommunerne nemlig snart råderet over en større del af P-betalingen end i dag.
- Det ser ud til, at der i løbet af 2012 kommer ændrede regler i forhold til det provenu, som kommunerne kan få lov til at beholde ved en betalt parkering-ordning. Og så bliver det jo lige pludseligt langt mere interessant at diskutere betalt parkering, end det har været i mange år... Jeg tror ikke, at vi får indført betalt parkering i 2012. 2013 er måske også for optimistisk, men ret hurtigt burde vi kunne få lagt nogle retningslinjer, for vi behøver jo ikke at starte helt forfra, siger Henrik Møller.
Læs mere i dagens avis