Du er her: LOKALENYHEDER

HELSINGØR: - I får 788 kroner pr. dag i dagpenge. 3.940 kroner om ugen. Så må I se, om I kan leve eller dø af det.
Lene Lolk, leder af A-kassen i 3F Nordøstsjælland i Helsingør, fik mange spørgsmål fra de ca. 120 fyrede medarbejdere på Siemens i Helsingør, da Metal i Helsingør i aftes havde indkaldt alle til det første af flere orienteringsmøder.
Møderne holdes i kølvandet på meddelelsen om, at Siemens lukker produktionen i Helsingør og flytter den til Frankenthal i Tyskland.
Det er da også bekymringerne, spørgsmålene og mulighederne og manglen på samme i fremtiden for de 120 medarbejdere, der tydeligt optager sindene hos de mange maskinarbejdere, enkelte elektrikere og malere.
Urealistisk
Nogle er modne mænd og tæt på efterlønnen, mange alligevel ikke helt tæt nok.
- Der er en gruppe svenskere, der har nogle særlige regler nu, hvor de mister deres arbejde i Danmark og skal melde sig arbejdsløs i Sverige, og der er gruppen af yngre medarbejdere. En generation for hvem talen om efterløn er helt irrelevant, men hvor det handler om omskoling, kurser, efteruddannelse og nye jobmuligheder i andre brancher. Hvor tankerne kredser om forsørgelsen af en ung børnefamilie.
- For det er urealistisk at tro, at vi fortsat kan få jobs i vores gamle branche. Måske i beslægtede fag, men også de kræver jo efteruddannelse og omskoling, siger en af de yngre maskinarbejdere.
- Er der kun dagpengene at hente? Man kan ikke tage et ekstra job nede på tanken for at spæde den slunkne kasse lidt op, lyder et af spørgsmålene.
Og svaret er ifølge gældende regler et klart nej.
- Så bliver det modregnet i dagpengeydelsen.
- Så står den på dagpenge og sorte penge for resten, lyder en hurtig replik, der udløser latter.
Første gang som arbejdsløs
Mange af disse maskinarbejdere har aldrig prøvet at være arbejdsløse og står nu over for en af deres livs store opgaver - at acceptere udsigten til en helt ny tilværelse.
- Hvor langt kan man egentlig blive sendt væk for at arbejde, lyder et andet spørgsmål.
- Man skal ifølge reglerne acceptere en daglig transporttid på op til tre timer. Men erfaringen viser, at der anvises arbejde tættere på end det, kommer svaret.
- Kan man sige nej til et job i kassen i Netto?
Og nej, i princippet kan man ikke. Men ifølge fagforeningernes erfaringer er det sjældent, at en gruppe medarbejdere som dem, der bliver fyret på Siemens, bliver anvist sådanne jobs.
Det er jobs i medicinalindustrien, i den alternative energisektor og på olieboreplatforme, der optager flere af Metals medlemmer.
De yngre medarbejdere
Jan Rønne, 42 år, to børn og ansat som maskinarbejder i Siemens i 25 år, gør sig tanker om omskolingskurser til medicinalindustrien. Men også jobs som varmemester eller varmetekniker har hans interesse.
- Jeg har længe tænkt, at det kun var et spørgsmål om tid, før Siemens lukkede her i byen. Vi ser jo flere eksempler på, at Siemens har styrket deres eget marked ved at opkøbe virksomheder internationalt og efter nogen tid trækker de så produktionen og arbejdspladserne hjem til Tyskland.
Lasse Knudsen, maskinarbejder, 31 år og ansat i Siemens i seks år, venter barn og har i forvejen et.
- Virksomheden har gået stille med dørene og vi har jo haft rigtigt travlt de seneste måneder. Der har været blus på kedlerne og »åbent hus« lørdag-søndag. Jeg havde egentligt planlagt noget forældreorlov, men nu må vi se.
Søren Petersen, 34, far til fire børn, ansat på Siemens i fire et halvt år:
- På en eller anden måde klarer vi den nok. Men jeg føler dybt med de kolleger, der har været her i 30 og 40 år.
En tur til Tyskland
En af de historier, der går denne aften i Metals hus i Strandgade handler om jobtilbuddet hos Siemens i Frankenthal i Tyskland.
- De siger, at folk skal bo i barakker. Tyskerne i én afdeling, danskerne sammen med somalierne i en anden afdeling.
Ingen ved dog, hvor sandfærdig historien er, og i hvert fald har den ikke afskrækket Werner Heidenreich, der bor i Helsingborg.
- De laver en tur, så vi kan komme ned og se fabrikken i Frankenthal, og den har jeg besluttet mig for at tage med på. Jeg er 59 år, har aldrig været arbejdsløs, og jeg har ikke lyst til at leve for det minimum af penge, som dagpengene er, til jeg er 67 år og kan gå på pension. Så vil jeg hellere give det en chance dernede i Tyskland, lære lidt sprog og sådan noget. Det kan jeg godt klare i nogle år, mener Werner Heidenreich, der har arbejdet som maskinarbejder på Siemens i Helsingør i 17 år.
Faglig sekretær Carsten Thorsen, Metal, deltager i de løbende forhandlinger med Siemens, hvor parterne blandt andet diskuterer muligheder for kurser og efteruddannelse som en del af den endelige aftale mellem virksomheden og de ansatte.