Billigere varme i Hornbæk
Formand for Hornbæk Fjernvarme Kim Schuldt-Larsen glæder sig over de nye og billigere priser. (Foto: Lars Johannessen).
Af Tine Zedeler
, den 3. februar 2012 kl. 23:31
HORNBÆK: Helsingør Forsynings opkøb af kraftvarmeværket på Energivej forventes at komme alle Helsingør Forsynings cirka 25.000 kunder tilgode.
Også for Hornbæk Fjernvarmes omkring 1000 andelshavere, som netop har fornyet samarbejdsaftalen med Forsyning Helsingør om levering af varme via ledningsnettet i Helsingør, forventes prisen for fjernvarme at blive mærkbart lavere.
I forvejen har borgerne i Hornbæk betalt mere for fjernvarmen end Helsingør varmeforsynings kunder. En opgørelse bragt Helsingør Dagblad for to år siden, viste at fjernvarmekunderne i Hornbæk betalte knap 33 procent mere for varmen. Fremover kan Hornbæks andelshavere se frem til kun at skulle betale for den »nøgne« pris, det koster at leverere fjernvarme.