Forside Mandag 21.April 2014
Arkiv
Mest læste nyheder
Læs avisen her!
Læs dagens avis
Det glade hjørne
Kære søster. Til lykke med den runde fødselsdag torsdag den 17.4. Jeg glæder mig til at fejre dig med familie og venner. Knus din søster. Kære mor, mormor og svigermor. Vi ønsker dig hjertelig tillykke med de 68 år. Tak for dit altid gode humør og dejlige måde at være på. Kærlig hilsen Michala, Jonas, Helle og Søren. Vores guldklump Jacqueline ønskes til lykke med de 17 år på lørdag den 19. april. Vi ses til frokosten. Kærlig hilsen fra farmor og farfar. Kære Ulla. Du ønskes hjertelig tillykke med de 60 år i morgen. Mange kærlige hilsner hele din familie. Kære far. Du ønskes kæmpe tillykke med de 50 år på mandag. Vi glæder os til at fejre dig på lørdag. De kærligste hilsner dine tre børn.
Læs ogsa:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: RZI

1,5 million har tjekket skatteregnskabet

Skrevet den 5. marts 2012 kl. 09:04
Skat har vist to millioner årsopgørelser, men også 800.000 forskudsopgørelser, og det vækker glæde.



Det skulle egentlig først starte i dag, men allerede fredag aften lukkede Skat op for, at danskerne kunne tjekke, om de havde betalt for meget eller for lidt til staten i det forgangne år.

Årsopgørelsen er blevet en folkesport blandt danskerne, der håber på en uventet gevinst i form af overskydende skat, eller som frygter en regning på restskat.

- Vi har vist over to millioner årsopgørelser til 1,5 millioner borgere. Nogle har klikket to gange, og nogle har været inde og ændre oplysninger, og har så fået genereret en ny, fortæller Henrik Kähler, kontorchef i Skatteministeriet.

Han fortæller, at weekendens skatte-tjek er forløbet uden nævneværdige tekniske problemer.

- Det har kørt så tæt på perfekt som muligt, når man har med så store IT-systemer at gøre. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har haft så få problemer, som vi har haft denne gang, konstaterer kontorchefen.

Ud over de mange årsopgørelser har danskerne også været flittige til at tjekke deres forskudsopgørelser, som rummer forventede indtægter og fradrag i det nye år, og danner grundlag for årets skatteindbetalinger.

Dem er der vist 800.000 af.

- Det er enormt positivt, siger Henrik Kähler og uddyber:

- I de her år oplever vi, at årsopgørelsen har en enorm interesse, mens forskudsopgørelsen ikke har haft den samme bevågenhed. Og det gør, at der er mange, der skal betale restskat.

Han ser det som et tegn på øget bevidsthed hos skatteydere, som måske har fået en regning på restskat, og vil undgå en gentagelse.

- Restskatterne er for store, og vi vil rigtig gerne have dem ned. Det her giver et håb om, at vi ikke skal sende så store skatteregninger ud næste år, forklarer kontorchefen.

Det er især forhold som jobskifte, pensionering og omlægning af lån, der kan have indflydelse på skattebetalingerne og dermed udløse restskat, hvis de nye oplysninger ikke indberettes.

/ritzau/




blog comments powered by Disqus
HelsingørTube - Dine videoer
Samtalen på Facebook
Billedgallerier
Et velbesøgt brag

Et velbesøgt brag

17. April 2014 kl. 10:56

"Vi fejrer danska drottningen"

16. April 2014 kl. 12:44

Dine Nyheder