Forside Søndag 20.April 2014
Arkiv
Mest læste nyheder
Læs avisen her!
Læs dagens avis
Det glade hjørne
Kære søster. Til lykke med den runde fødselsdag torsdag den 17.4. Jeg glæder mig til at fejre dig med familie og venner. Knus din søster. Kære mor, mormor og svigermor. Vi ønsker dig hjertelig tillykke med de 68 år. Tak for dit altid gode humør og dejlige måde at være på. Kærlig hilsen Michala, Jonas, Helle og Søren. Vores guldklump Jacqueline ønskes til lykke med de 17 år på lørdag den 19. april. Vi ses til frokosten. Kærlig hilsen fra farmor og farfar. Kære Ulla. Du ønskes hjertelig tillykke med de 60 år i morgen. Mange kærlige hilsner hele din familie. Kære far. Du ønskes kæmpe tillykke med de 50 år på mandag. Vi glæder os til at fejre dig på lørdag. De kærligste hilsner dine tre børn.
Læs ogsa:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: RZU

USA: Soldat kan få dødsstraf for massakre

Skrevet den 13. marts 2012 kl. 01:37
Det kan koste amerikansk soldat dødsstraf, at han gik amok og skød 16 civile afghanere.



Han gjorde en ende på 16 afghaneres liv. Og nu risikerer han selv at miste livet.

Den amerikanske soldat, der søndag gik amok i Afghanistan, risikerer nemlig dødsstraf, efter han skød og dræbte både børn og kvinder. Det siger den amerikanske forsvarsminister Leon Panetta til nyhedsbureauet AFP.

Skyderiet i den sydlige provins Kandahar har udløst vrede og øget spændingerne mellem den vestlige verden og Afghanistan - og blandt andet Taliban har truet med at tage hævn.

Samtidig har flere krævet, at alle amerikanske soldater straks bliver trukket ud af landet.

Panetta forsøger dog at skildre skyderiet som en isoleret begivenhed - en gal mands værk. Ifølge ham vil det ikke få indflydelse på planerne for den tilbagetrækning, der skal være endelig færdig ved udgangen af 2014.

- Krig er helvede. Disse former for begivenheder og hændelser vil finde sted, de har fundet sted i alle krige. Det er forfærdelige begivenheder, men det er ikke første gang, det er sket, og det vil sandsynligvis ikke være sidste gang, siger Leon Panetta ifølge Reuters.

- Men vi kan ikke tillade, at begivenheden underminerer vores strategi eller den mission, som vi er involveret i, siger forsvarsministeren.

Det er første gang, at Panetta møder pressen siden episoden. Ifølge embedsmænd er der endnu ikke klarhed over, hvad der har fået soldaten til at gå amok. Der er dog allerede foretaget en række undersøgelser for at få klarhed over forløbet.

- Han gik ud i de tidlige morgentimer og hen til hjemmene, hvor han skød familierne.

- Efterfølgende tog han tilbage til basen og indrømmede, hvad han havde gjort. Det er de foreløbige resultater af vores undersøgelse af hændelsen, siger Leon Panetta.

Soldaten, der var en del af et infanteri fra Lewis-McChord basen i delstaten Washington, gik ifølge lokale kilder ind i tre huse, hvor han dræbte i alt 16 civile, de fleste kvinder og børn.

/ritzau/




blog comments powered by Disqus
Helsingør Dagblad Lokal-TV
HelsingørTube - Dine videoer
Samtalen på Facebook
Billedgallerier
Et velbesøgt brag

Et velbesøgt brag

17. April 2014 kl. 10:56

"Vi fejrer danska drottningen"

16. April 2014 kl. 12:44

Dine Nyheder