Det summede af zumba
Det handler om at have en fest, fortæller Christine Elling, som holdt zumba-arrangement i Helsingørhallen i går.
Af Jesper Munch
, den 22. april 2012 kl. 18:16
HELSINGØR: De livlige zumba-rytmerne kunne høres mange steder i kommunen i løbet af weekenden, for der blev danset zumba for fuldt knald i Hornbæk og i Helsingør henholdsvis lørdag og søndag. På søndag kan lokale zumba-fans igen få deres lyst styret - endda for et velgørende formål.
Arrangementet den 29. april kaldes Zumba For Zambia. Som bekendt er det Unicef-år i Helsingør i år. Hele kommunen samler ind for at sikre børn i Zambia, der er hårdt ramt af oversvømmelser, muligheden for at komme i skole.
Derfor inviteres der til Zumba For Zambia i Helsingør Hallen klokken 14. Zumba-instruktør Yasmin, der også er sangerinde og Unicef-ambassadør i Helsingør, byder op til en 100 minutters zumbathon charity-event sammen med instruktør Jane Albertsen.
Det koster 50 kroner, der går direkte til Unicef-indsamlingen til flydende skoler i Zambia. Kvickly har doneret vand og frugt, der sælges til en god pris, så man kan også støtte det gode formål ved at købe den slags ved arrangementet.