Forside Torsdag 23.Oktober 2014
Arkiv
Mest læste nyheder
Læs avisen her!
Læs dagens avis

Læs ogsa:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: RZU

Annan vil have kampe i Syrien stoppet

Skrevet den 22. april 2012 kl. 11:10
Efter aftale om ubevæbnede FN-observatører skal kampene stoppe og styret trække tunge våben væk, siger mægler.



Begge sider i den syriske konflikt skal stoppe kampene og støtte op om de FN-observatører, der er på vej ind i landet.

Opfordringen kommer fra den internationale fredsmægler Kofi Annan dagen efter, at landene i FN's Sikkerhedsråd vedtog at sende 300 observatører til Syrien.

- Især regeringen må nu afstå fra brugen af tunge våben og, som den har forpligtet sig til, trække disse våben og de bevæbnede enheder væk fra bycentrene, siger Annan i en udtalelse.

En fortrop for observatørerne var søndag i gang med at forberede resten af missionen. De opholdt sig blandt andet i oprørshøjborgene Homs og Baba Amr.

De 300 observatører skal i tre måneder overvåge den våbenhvile, som blev aftalt med Kofi Annan og Den Arabiske Liga.

FN's tidligere generalsekretær siger i sin udtalelse, at både de syriske soldater og oprørerne skal nedlægge våbnene og samarbejde med observatørerne for at konsolidere den skrøbelige våbenhvile, som fortsat bliver brudt.

Det er dog uklart, hvornår observatørerne kan sendes til det uroplagede land.

Ifølge FN er over 9000 syrere blevet dræbt, siden protesterne mod Bashar al-Assads styre begyndte i marts sidste år.

/ritzau/Reuters




blog comments powered by Disqus
Samtalen på Facebook
Billedgallerier
Spejdere ryddede stranden

Spejdere ryddede stranden

15. Maj 2014 kl. 12:00
Café Hack besøgte Kurbadet

Café Hack besøgte Kurbadet

12. Maj 2014 kl. 10:58

Dine Nyheder