Forside Onsdag 16.April 2014
Arkiv
Mest læste nyheder
Læs avisen her!
Læs dagens avis
Det glade hjørne
Kære søster. Til lykke med den runde fødselsdag torsdag den 17.4. Jeg glæder mig til at fejre dig med familie og venner. Knus din søster. Kære mor, mormor og svigermor. Vi ønsker dig hjertelig tillykke med de 68 år. Tak for dit altid gode humør og dejlige måde at være på. Kærlig hilsen Michala, Jonas, Helle og Søren. Vores guldklump Jacqueline ønskes til lykke med de 17 år på lørdag den 19. april. Vi ses til frokosten. Kærlig hilsen fra farmor og farfar. Kære Ulla. Du ønskes hjertelig tillykke med de 60 år i morgen. Mange kærlige hilsner hele din familie. Kære far. Du ønskes kæmpe tillykke med de 50 år på mandag. Vi glæder os til at fejre dig på lørdag. De kærligste hilsner dine tre børn.
Læs ogsa:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: RZU

Søvndal: Myanmar er på rette vej

Skrevet den 23. april 2012 kl. 17:34
Myanmar har taget positive demokratiske skridt. Derfor suspenderer EU sanktioner mod landet i et år.



EU's udenrigsministre har besluttet at suspendere de fleste af sanktionerne mod Myanmar i et år. For landet har nemlig taget en række skridt i den rigtige retning med demokratiske reformer, siger udenrigsminister Villy Søvndal.

- Vi tror på, at det nye styre har et ønske om at flytte Burma/Myanmar mod demokrati, men det er klart, at der er lang vej igen. Det er stadig militæret, der sidder på magten, siger Villy Søvndal til Ritzau.

Beslutningen blev taget på et møde mellem udenrigsministrene mandag. En våbenembargo over for Myanmar er dog stadig i kraft.

Villy Søvndal peger blandt andet på parlamentsvalget den 1. april, hvor demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis parti sikrede sig 43 ud af de 45 pladser i parlamentet, der var på valg, som tegn på demokratisk fremgang i landet.

Netop mandag nægtede Aung San Suu Kyi dog at indtage sit sæde i parlamentet, fordi det ville kræve, at hun aflægger en ed over for militærstyrets forfatning. Det nægter hun.

Netop på grund af episoder som denne, er der kun tale om suspension af sanktionerne, der blev indført 1996.

- Vi er forsigtige og suspenderer sanktionerne i stedet for at fjerne dem. Skulle det gå den forkerte vej, så er sanktionerne der stadig, siger den danske udenrigsminister.

- Vi sender et klart signal til de, der måske kunne være fristet af at modarbejde reformer, at EU er klar til at genindføre sanktioner, hvis udviklingen kræver det, tilføjer Søvndal.

Myanmar har sat gang i en proces, hvor politiske fanger bliver frigivet. I forbindelse med suspensionen opfordrer EU's udenrigsministre til, at styret løslader de resterende politiske fanger og fjerner restriktioner for dem, der allerede frigivet

Suspensionen betyder, at europæiske virksomheder fremover kan investere i Myanmar, der er rigt på råstoffer.

/ritzau/




blog comments powered by Disqus
Samtalen på Facebook
Billedgallerier
Palmesøndag i Tikøb Kirke

Palmesøndag i Tikøb Kirke

14. April 2014 kl. 11:42
Guld på Kronborg

Guld på Kronborg

14. April 2014 kl. 09:07

Dine Nyheder