Forside Torsdag 24.April 2014
Arkiv
Mest læste nyheder
Læs avisen her!
Læs dagens avis

Læs ogsa:
Lokalavisen Nordsjælland

Du er her: Dagens leder

Hvordan kan politikerne regne så galt?



Af Klaus Dalgas , den 11. april 2014 kl. 19:34
Helsingør og Fredensborg Kommuner har sammenlagt deres park- og vej-afdelinger i selskabet Nordsjællands Park og Vej.

Det nye selskabs årlige omsætning forventes at udgøre cirka 80 millioner kroner årligt, og selskabet skal naturligvis have en bestyrelse til at sætte kursen.

Bestyrelsesformanden skal fornuftigt nok være en politiker fra byrådet. I de første to år bliver det Venstres Johannes Hecht-Nielsen, som er formand for Helsingørs udvalg for teknik, miljø og klima. I de næste to år bliver det så en politiker fra Fredensborg Byråd. Og disse to bestyrelsesformænd skal naturligvis have honorar for deres arbejde.

De to kommuner har regnet sig frem til, at et passende honorar til bestyrelsesformanden vil være 140.000 kroner om året. Næstformanden skal have det halve.

Næh næh, nej nej!

Heldigvis har en uafhængig forvaltning, Statsforvaltningen, været inde og tjekke, om denne honorarstørrelse er passende for den arbejdsopgave, der skal udføres af bestyrelsesformanden og næstformanden. Og her er man kommet frem til et chokerende anderledes resultat.

Statsforvaltningen har simpelthen halveret bestyrelseshonoraret til både formanden og næstformanden, så formanden årligt får 70.000 kroner og næstformanden 35.000.

Som borger og skatteyder må man undre sig over, hvordan byråd og forvaltning kan regne så meget forkert i fastsættelsen af et bestyrelseshonorar, der sjovt nok går i politikernes egne lommer. Det er et meget besynderligt forløb, vi her er vidende til, og man må spørge sig selv, om der sker lignende regnefejl - vurderingsfejl - på andre områder i kommunen.

Som udgangspunkt skal vi have tillid til vores folkevalgte kommunalpolitikere og den kommunale forvaltning. Indtil videre har tilliden været berettiget.

Men denne sag får alarmklokkerne til at ringe. Er det sket før? Sker det i andre kommunale virksomheder, for eksempel Forsyning Helsingør? Er politikerne kun interesseret i at berige sig selv?

Helsingør Kommune bør overveje at få Statsforvaltningen til at undersøge samtlige de bestyrelser, hvori der sidder byrødder, der får honorar for deres arbejde.

Det er i orden med et fair honorar for et ordentligt stykke arbejde. Men at få dobbelt op i løn er at træde skatteborgerne godt og grundigt over tæerne.




blog comments powered by Disqus
Helsingør Dagblad Lokal-TV
HelsingørTube - Dine videoer
Samtalen på Facebook
Billedgallerier
Fangsten af hornfisk og forår

Fangsten af hornfisk og forår

22. April 2014 kl. 09:50

Dine Nyheder