Danske studerende har protesteret over regeringens reform af SU-reglerne. (Scanpix)

Danske unge i SU-krise

Den 30. august 2016 præsenterede Regeringen et forslag om at omlægge det danske SU-system. Hovedelementet i forslaget er at omlægge SU’en, så unge skal tage en del af støtten som lån. Regeringen foreslår en ordning, hvor halvdelen af SU’en, de studerende får udbetalt, er et rentefrit studielån, og den anden halvdel er et stipendium.

Danske studerende får meget tæt på dobbelt så meget i SU som i Norge og Finland. Og over dobbelt så meget som i Sverige. I Norge har de et behovsbaseret SU-støttesystem, hvor det kommer an på, hvor mange penge studentens forældre har.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær ser både fordele og ulemper ved besparelserne. Hun mener, at man skal sørge for, at de som kommer fra familier, hvor man har det svært, stadigvæk får taget en uddannelse. 

"Det kan måske være fornuftigt at kigge på det, for vi kan også godt se at i de lande, for eksempel Sverige, hvor du har et andet system, hvor du selv tager nogle lån eller hvor det er indrettet anderledes, faktisk fungerer ganske glimrende, og også er med til at få de unge hurtigere igennem uddannelsen," siger hun.

"Jeg synes, at SU-besparelser er en dårlig ting, da mange vil få behov for at tage lån under deres studietid. Rigtig mange bruger nu stort set hele deres SU på udgifter, og hvis SU'en bliver lavere, vil det være svært at få tingene til at løbe rundt. Man har ikke mulighed for at kunne lægge alle de penge, man tjener ved siden af SU'en til side, fordi netop disse penge skal bruges på at kunne få hverdagen til at hænge sammen," siger en studerende fra 3.G om SU-besparelser.

Karen fra UCC mener, at SU-besparelserne ville være en dårlig idé. Hun har selv en travl studietid med mange lektier og mange timer i skolen, og har ikke tid til et arbejde ved siden af. Karen tror også, at der er flere, der vil ‘hoppe af’, fordi lånene kan blive for meget, hvis man kommer fra en familie med et dårligt netværk og/eller uden penge.

SU I NORDEN (faktaboks)

  • Mens SU'en er langt højere i Danmark, finansierer mange studerende fra Norge, Sverige og Finland deres leveomkostninger gennem studielån.
  • I Norge skal de studerende dog kun betale 60 pct. af lånet tilbage, hvis de gennemfører på normeret studietid.
  • I Finland modtager de studerende udover SU'en en række tillægsydelser som en speciel boligstøtte.

Artiklen sidst ændret: 10. november 2016 13:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)