Scanpix

Danske YouTubere har potentiale

Splay startede i Sverige og blev dannet af Vigör Sörman, som blandt andet også startede Luksusfælden. Splay kom til Danmark i 2014 og skaffede nogle af Danmarks største YouTube-fænomener, såsom Kristine Sloth, Rasmus Brohave, Eiqu Miller, Julia Sofia og Armin Merusic. Sidenhen har de haft serier på deres YouTube-kanaler, for eksempel Jamster, The Unicorn Show og Guldtuben. Guldtuben blev lavet for at hylde de YouTube-stjerner, som har gjort det godt gennem de sidste 2 år.

”Det er forskelligt, hvad de tjener, og det kommer an på, hvor mange subscribers og views de har,” siger Alexander Bredo, som har arbejdet for Splay siden begyndelsen.

Alexander og hans kollegaer bruger flere timer om dagen på at se videoer af danske YouTubere, som måske har potentiale.

Omkring 10 YouTubere lever af at lave videoer, blandt andet Morten Münster. Sidste år var der kun to, der levede af at lave videoer.

Man skal helst have 5000 følgere for at blive kvalificeret til at blive en del af Splay, men hvis man har 2000 følgere og ens videoer er meget sjove og interessante, har man også en mulighed. Hvis man får mange følgere eller visninger, vil store selskaber gerne sætte deres reklamer ind, og dem tjener man penge på.

Splay findes i Sverige, Danmark, Finland, Norge og er i gang med at blive oprettet i Tyskland og England, så det kan blive mere internationalt.

”Du skal tro på dig selv, du skal tit lægge videoer op og prøve at være kreativ, så du ikke bare efterligner det, alle de andre laver. Så skal det nok lykkes," siger Alexander som et råd til unge, der gerne vil begynde at lave YouTube videoer.

Artiklen sidst ændret: 10. november 2016 13:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)