terror

Er Helsingør klar til terror?

I fredags blev en 22-årig mand i landsretten frikendt for terrortrusler i Helsingør efter angrebet på Charlie Hebdo sidste år. Terror er i de senere år blevet et globalt problem, og med terrorangrebet i København i februar 2015 er det rykket meget tæt på Helsingør.

I januar 2015 råbte en 21-årig mand fra sin fængselscelle i Helsingør Arrest: ”ISIS – Islamisk Stat, se bare Paris, Kurt Westergaard, det er dig næste gang”. Dette udbrud kom 13. januar, kun 6 dage efter attentatet på den franske satireavis Charlie Hebdo rystede hele verden.

Den 21-årige mand var i forvejen varetægtsfængslet på grund af en sigtelse for ekstremistiske religiøse handlinger. Han havde lagt et link til en video fra Islamisk Stat op på Facebook og beskrev den som; ”en besked til alle muslimer i Vesten især Danmark”.

Råbet gav ham yderligere en sigtelse for at overtræde straffelovens bestemmelse om terror og sympatisere med terroristerne fra Paris.

I første omgang blev den nu 22-årige mand dømt til et halvt års fængsel for tilskyndelse til forbrydelse ved Retten i Hillerød, men sagen blev anket til landsretten. Den blev så afgjort i fredags, den 8. januar, hvor den 22-årige mand blev frikendt for terror, og hans tidligere straf på et halvt års fængsel blev fastholdt.

En ny terror
Situationer som førnævnte er efterhånden ikke sjældne. Overalt i verden og i stigende grad i Vesten er truslen om terroren større end nogensinde.

Attentatet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København var Danmarks første terrorangreb. Det blev udført af én mand med et gevær rettet mod uskyldige mennesker, en metode der bliver mere og mere fremherskende.

Før 2006 var terroren rettet primært mod staters regeringsbygninger eller betydningsfulde virksomheder.

I de senere år har det udviklet sig til et andet mønster, som er mere udbredt i dag. Få terrorister angriber uskyldige mennesker, og med attentatet i København i februar 2015 er denne terror også kommet til Danmark. Om terrortruslen er alvorlig, siger PETs center for terroranalyse  i en analyse fra marts 2015, at risikoen for at blive offer for terror i Danmark er lille, men at den skal tages alvorligt. Det har ikke været muligt for redaktionen at få en opdateret kommentar fra PET.

Skolen er ikke sikret
Et land, som kender alt til uopfordrede attentater, er USA. I hele verden har der været 45 skoleskyderier, hvoraf 30 af disse har været i USA. De amerikanske skoleskyderier har tilsammen dræbt 269 uskyldige mennesker. Om de kan karakteriseres som terror-aktioner varierer af det enkelte skyderi, men ikke desto mindre har det fået den amerikanske præsident Obama op af stolen.

Hans regering udarbejdede The Gun-Free School Zones Act, som er en af de 9 føderale våbenlove i USA. Den forbyder uautoriserede personer at besidde et skydevåben på skolegrund.
I modsætning til i USA, har Danmark én bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer.

FBI har udarbejdet nogle retningslinjer, som skolerne skal følge:
1. Prevention
2. Protection
3. Mitigation
4. Response
5. Recovery

Danmark har kun været ofre for et enkelt skoleskyderi den 5 april 1994. Her dannede Aarhus Universitet rammen om Danmarks første og hidtil eneste skoleskyderi. At skoler i stigende grad kan blive ofre for terrorangreb er ikke utænkeligt med den nye fremgangsmåde i tankerne.

Forholdsregler
Selvom terror har fundet sted utallige gange efterhånden bliver danskerne gang på gang mindet om, at de ikke skal lade frygten overvinde dem, for så vinder terroristerne samtidig.

Den holdning deler eleverne på Espergærde Gymnasium & HF i Helsingør Kommune.

– Man skal selvfølgelig tænke på, at nogle ting er blevet farligere at gøre, og man skal derfor være opmærksom, men man skal ikke gå og frygte terror, for så har terroristerne vundet, forklarer eleven Simone Birn.

Derfor svarer eleverne også et rungende nej til spørgsmålet: frygter du terror i hverdagen? Præcis hvad, der har udløst denne holdning, er ikke til at sige.

Generelt i Danmark er der dog en tendens til, at vi distancerer os fra emnet terror. Den tanke er dog ikke overskyggende, for diskussionen om hvordan vi skal undgå terror i fremtiden er fortsat relevant. Herunder indgår diskussionen også om Danmarks modangreb i forhold til, om vi skal ty til samme midler eller forholde os mere neutralt.

En anden elev, Rosaline Bjerg, udtrykker sin holdning om netop dette.

– Hvis vi bomber IS, bomber de igen, derfor mener jeg at vi skal tage andre midler i brug, for de terroriserer os alligevel.

På Espergærde Gymnasium & HF har man også taget forholdsregler i tilfælde af terror og indtrængen på skolen. Disse instrukser hænger på dørene i alle klasselokaler, hvilket er et nødvendigt og ansvarligt initiativ. Problemet er dog, at langt fra alle eleverne er opmærksomme på instrukserne.

Om det fortæller Bodil Bistrup, at elevrådet med fordel kunne informeres grundigt om forholdsreglerne, for derefter at oplyse resten af eleverne om proceduren.

statistik

En undersøgelse på Espergærde Gymnasium & HF viser, at 62,3 procent af de adspurgte elever ikke kender til instrukserne. Dog svarede 37,7 procent, at de har kendskab til proceduren, som skal finde sted i tilfældet af indtrængen.

Adskillige elever tilføjede dog, at de ikke var klar over indholdet af instrukserne – hvilket vel er ligeså godt som ikke at kende til dem. Det forekommer derfor som værende fordelagtigt at indføre flere oplysninger om proceduren gennem elevrådet. I denne sammenhæng udtaler rektor Henrik Bech, at der på Espergærde Gymnasium & HF er foretaget de nødvendige tiltag og forholdsregler.

Er vi klar?
Terror er blevet en mere uundgåelig faktor i nutidens samfund, og vi bliver fortsat mindet om, at frygten ikke må overvinde håbet. Eleverne på Espergærde Gymnasium & HF er enige i denne tankegang og frygter derfor ikke terror og angreb i hverdagen. Hvis det utænkelige skulle ske og uheldet er ude, er der dog taget de nødvendige forholdsregler – også selvom alle eleverne ikke er opmærksomme på dette.

Artiklen sidst ændret: 25. april 2016 08:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)