15033894_1840680499501739_272949745_o

Handicap er ingen forhindring for at dyrke sport

Selvom man er bundet til en kørestol eller har en anden form for fysisk handicap, er det vigtigt at bevæge sig og holde kroppen igang. Sådan siger 39-årige Asger Lind Krebs, der er født med et fysisk handicap, men alligevel er en dygtig bordtennisspiller.

Sport: - Det er vigtigt, at børn og unge bevæger sig – også selvom de som mig er udfordret på fysikken, siger Asger.

Asgers arme er ikke lige lange. Det er et handicap, han er født med, og årsagerne er uforklarlige, siger han, da vi møder ham på Helsingør Dagblad, hvor han til dagligt arbejder. Det var i mange år en udfordring, da han er glad for at bevæge sig og dyrke motion.

Ikke den fødte sportsmand

Selvom Asger er handicappet, har han alligevel dyrket både svømning og bordtennis hele livet.

”Svømning var for mig et rigtig godt miljø, fordi jeg aldrig følte mig anderledes,” siger Asger, der som barn elskede at gå til svømning.

Svømmeholdet var kun for handicappede, så det var Asgers frirum, hvor han ikke hele tiden blev konfronteret med sit handicap.

Asger blev præsenteret for bordtennis i folkeskolen, da han i frikvartererne spillede bordtennis sammen med sine venner. Og i dag spiller han i Helsingør Bordtennis Klub, sammen med mennesker uden handicap.

Fællesskab først

Asger mener, at handicapidræt kan spille en stor rolle for nogle handicappede. Han synes, at det er vigtigt, at man skal lære at acceptere sig selv som den man er, og det kan være svært, når man hele tiden føler sig anderledes.

Bevægelse for alle

Ifølge Asger er det vigtigt, at handicappede skal have mulighed for at dyrke sport - også i udlandet. Derfor er han medlem af Dansk Frivillig Handicap Idræts-Forbund, hvor der laves projekter for handicappede. Hvert år er de i Nepal, hvor man ikke har særligt gode muligheder for handicapidræt. Det er så der, de går ind og prøver at skabe flere muligheder for at dyrke handicapidræt.

Asger er i dag en dygtig sportsmand, som har overvundet sit fysiske handicap - kun fordi han aldrig opgav sporten.

Artiklen sidst ændret: 10. november 2016 12:42

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)