bilde83.jpg

Helsingør er en cykelby i udvikling

Den store succes i København, nemlig den intelligente bycykel, gør til efteråret sin debut i Helsingør kommune.

Danhostel og borgmesteren i Helsingør kommune vil gerne tiltrække et større antal af turister. Det skal derfor være billigt for borgere og turister at leje cykler. Et nyt koncept kommer til byen, og det har til formål, at det skal være muligt at opleve Helsingør og omegn på en helt anden måde med følelsen af at være midt i den danske natur.

Danhostel i Helsingør har gennem årene tiltrukket en masse turister til Helsingør på grund deres smukke placering.

De indfører til efteråret et nyt cykelkoncept, nemlig Bycyklerne, som har stor succes i København og omegn. Projektet går ud på at gøre det nemmere for udlændinge at leje cykler, så de kan cykle rundt i Helsingørs gamle gader samt opleve den nordsjællandske natur på nært hold.

Det eneste man skal gøre er at downloade en app, indtaste sine oplysninger og man betaler derefter med sit kreditkort.

Cyklen har en indbygget GPS, så man altid vil kunne finde cyklen, hvis den bliver væk eller er stillet et forkert sted.

– Der er slet ikke luft i dækkene. De er faktisk helt kompakte og er lavet af en slags punktér-sikkert materiale, som anvendes på militære køretøjer, siger projektleder for GoBike Peter Stig Andersen.

Disse cykler er også udstyret med panserglas på deres tabletter, hvilket vil sige at de nye Intelligente bycykler kan holde til hel en del.

De første 200-250 eksemplarer blev gjort tilgængelige fra 13 forskellige cykelstationer ved trafikknudepunkter i København og på Frederiksberg den 31. oktober 2013. Disse cykler er en stor succes for København kommune, i forhold til den gamle Havelåge, der var det tidligere cykelkoncept i København.

For at gøre det endnu nemmere for udlændingene har Bycyklen lavet en hjemmeside, som kan læses på både dansk og engelsk, der indeholder alle nødvendige informationer vedrørende bycyklen.

Det kan være en indbringende forretning for Helsingør by at etablere disse bycykler, idet Helsingør har mange turister, og at disse er interesserede i muligheden for at cykle. At kunne cykle fra by til by mellem høje træer og brusende hav er en særlig dansk ting og derfor også en nødvendighed for “den rigtige turist” at opleve under besøget.

Danhostel fortæller, at de fra 2014 til 2015 havde en stigning på 16 procent for udlejning af cykler til amerikanere, og det nye projekt vil bestemt kunne øge den allerede flotte stigning.

Borgmesteren i Helsingør kommune, Ib Kirkegaard, støtter op om cykelprojektet, men er ikke interesseret i at gøre det til en kommunal opgave men derimod, at det er private, der påbegynder projektet.

– Men det er kommunens opgave at skabe plads til bycyklerne, siger han.

Artiklen sidst ændret: 25. april 2016 08:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)