toiletter-esperg--rde

Stoffer er en større del af gymnasiekulturen end du tror

Alkohol er en vigtig del af den danske ungdomskultur, og langt de fleste unge på landets gymnasier indtager alkohol i store mængder, men hvilke midler tages i brug, når alkoholen ikke længere er grænseoverskridende nok?

I en test fra 2015, der er lavet af Radio 24/7, kom det frem, at der er fundet spor af kokain på ni ud af 12 af Danmarks gymnasier.

Helsingør kommunes gymnasier tog ikke del i denne test, men allerede i 2014 kom det frem, at der er euforiserende stoffer på gymnasierne. Det skete efter en episode på Kalundborg gymnasium, hvor en mistanke om stofmisbrug udløste en politiaktion, og elever blev ransaget for besiddelse af euforiserende stoffer. Rektor fra Espergærde Gymnasium & HF fortalte i denne sammenhæng til Ekstra Bladet, at man på Espergærde Gymnasium var villig til at indføre stikprøvekontrol til festerne, hvis der var mistanke om, at en elev var påvirket af euforiserende stoffer.

“Stofferne gør festerne bedre”
To år efter rektors udtalelse er det i forbindelse med et interview af to elever fra Espergærde Gymnasium endnu engang relevant at tage et kig på de unges forbrug af stoffer til festerne på gymnasierne.

Eleverne, der er blevet interviewet, har begge ønsket at være anonyme. De er derfor kaldt ved et andet navn.

Begge elever fortæller, at de har prøvet at indtage euforiserende stoffer til nogle af festerne på Espergærde gymnasium. Det er som regel for at gøre festerne bedre.

– Festerne bliver altid vildere, end hvis man nøjes med alkohol, ikke at det er umuligt at opnå en vild fest med alkohol, men nogen gange vil man også bare gerne have en vild fest, siger Markus fra 2.g.

– Jeg tager personligt selv stoffer for at få en “high-feeling”, som alkohol ikke giver på samme måde. Når jeg drikker alkohol føler jeg ikke, at jeg har den samme selvkontrol som, når jeg er på mdma eller ryger hash, svarer Sophie til samme spørgsmål.

Eleverne på Espergærde gymnasium tager euforiserende stoffer til fester på gymnasiet.

Deres begrundelse har også ligheder. De foretrækker begge at være på euforiserende stoffer. Det er tydeligt, at rektors skærpelse af kontrollen ved festerne ikke har haft den store effekt, da hverken Markus eller Sophie har indordnet sig efter både loven og gymnasiets ordensreglement.

De er begge klar over konsekvenserne og nævner udsmidning af gymnasiet. De forklarer, at det nok i de fleste tilfælde vil ende i en mildere straf i form af bortvisning fra festen og en efterfølgende samtale. Det interessante er, at hverken Sophie eller Markus mener, at en skærpelse af kontrollen eller stikprøveordningen vil løse problemet med stofferne. Det bunder i, at de ikke ser noget problem ved indtagelsen af stoffer til festerne.

– Jeg mener ikke, at der er behov for at finde en løsning, for jeg ser det ikke som et problem. Det bedste, man kunne gøre,  er at gøre eleverne opmærksomme på konsekvenserne ved at gøre det.”

Markus påpeger;

– Hvis det bliver et problem, der påvirker festerne, så skal der sættes hårdt ind. Men jeg mener overhovedet ikke, at vi er på det stadie.

Her ses et helt almindeligt toilet på Espergærde Gymnasium, det ser umiddelbart uskyldigt ud, men når nattetimerne bryder ud til festerne er toiletterne oplagte steder til at kunne indtage euforiserende stoffer i fred. Stikprøven blev udført med såkaldte drugwipes på skolernes toiletområder i eftermiddagstimerne på ugedagene mandag, torsdag og fredag. Testmetoden vurderes at være 98-99 procent sikker.

Her ses et helt almindeligt toilet på Espergærde Gymnasium, det ser umiddelbart uskyldigt ud, men når nattetimerne bryder ud til festerne, er toiletterne oplagte steder til at kunne indtage euforiserende stoffer i fred. Stikprøven bliver udført med såkaldte drugwipes på skolernes toiletområder i eftermiddagstimerne mandag, torsdag og fredag. Testmetoden vurderes at være 98-99 procent sikker.

“Det er forbudt”
News101 har interviewet Henrik Boberg Bæch, der er rektor på Espergærde gymnasium og HF.

– Den overordnede politik er jo selvfølgelig, som loven siger. Det er forbudt. Man må ikke indtage det, man må ikke have det med, man må ikke være i besiddelse af det på skolen, siger han.

– Vi har skærpet reglerne til festerne, da vi har et vagtkorps, der kommer udefra. De skal tage stikprøver af personer, hvis de mener, der er en årsag. Vi skal teste ved mistanke. Det vil sige, at vi ønsker ikke tilfældige stikprøver. Der skal være et argument for at teste. Og dette argument er at man opfører sig uhensigtsmæssigt.

Hvis stikprøven bekræfter, at eleven er under påvirkning, bliver eleven smidt hjem. Det kan godt virke usikkert hvilken rolle, forældrene spiller i den sammenhæng.

– Hvis eleven er under 18 år, bliver forældrene orienteret. Når du er 18 år, er du myndig og så siger loven, at vi ikke må sige noget. Det bliver noteret, idet vi har elevsager på alle eleverne.

Det vil sige, at der bliver fulgt op på elevernes adfærd gennem alle tre år, de går på gymnasiet. Gymnasiet har et ansvar for elevernes adfærd og skal lære dem, at det ikke er tilladt, at tage stoffer.

– Vi har et ansvar for at gøre, hvad vi kan, så loven bliver overholdt. Samtidig skal vi ikke agere som politi, fortæller rektor og uddyber:
– Vi vil danne eleverne til at blive gode borgere i samfundet. Og gode borgere i samfundet befinder sig på den rigtige side af loven.

Forskel mellem USA og Danmark
Hver femte amerikaner over 20 år har prøvet hash eller andre hårde stoffer.

Det viser en undersøgelse fra USA’s nationale sundhedsstatistik. I undersøgelsen deltog 6000 personer i aldersgrupperne 16- 60 år. Det var specielt personer mellem 30-49, der prøvet de hårde stoffer.

I modsætning til Danmark har USA ikke en overordnet lov, der definerer hvilke stoffer, der er ulovlige eller lovlige.

I USA er det delt op i staterne. Det betyder, at i hver stat gælder en ny regel eller lov. I kun to amerikanske stater er cannabis lovligt. Washington og Colorado.

Bliver man taget i at smugle hash ind i USA, kan man regne med 20 års fængsel. Sælger man stofferne til en mindreårig, en person under 21 år, bliver man idømt 10 års fængsel, mens man i Danmark får mindre bøder for at være i besiddelse af narkotika.

Det er set før, at folk, der har smuglet større mængder hårde stoffer, har fået domme på mellem 8-12 år. Tilgangen til stoffer i Danmark er meget langt fra tilgangen til det i USA.

Danmark prøver at informere og advare de unge mod de hårde stoffer. Skoler i Danmark arrangerer, at foredragsholdere og eksperter kommer ud til skoler og snakker med de unge. I USA bliver det ikke italesat på samme måde. Derfor kan det virke skræmmende for nogen, at straffene er hårde og konsekvente, som de er i USA i forhold til Danmark.

Der kan være stikprøver på arbejdspladserne, og i nogle stater tillader de det også på visse skoler. Det kan have en negativ effekt på eleverne, fordi tilliden mellem lærer og elev bliver svækket. De mener, at det er nødvendigt for at sætte en stopper misbruget. Spørgsmålet er så, hvordan man for alvor sætter en stopper for de euforiserende stoffer på Espergærde gymnasium.

Artiklen sidst ændret: 25. april 2016 08:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)