RB PLUS; 14/10/2016, kl. 14.00: Gymnasier sætter hjernefitness på skemaet Lavt selvværd, søvnbesvær og stress er udbredt blandt gymnasieelever. 18 skoler forsøger at øge trivslen med hjernetræning, der skal styrke sanser og motorik. Arkivfoto:RB plus. Reform gør gymnasiet borgerligt igenFolkeskoleelever i 8. og 9. klasse vil blive påvirket af en ny reform på næste trin i uddannelsessystemet, mener både forsker, lærerformand og elevforkvinde. Arkivfoto: S og R kæmper mod karakterkrav på 4 til gymnasiet BV.: Unge gør op med karriereræset. BV.: Matematik Camp 2010. Unge matematikgenier fra landets gymnasier har valgt en uges intensiv matematikundervisning. Steffen der studerer matematik ved Århus Universitet underviser eleverne i mængder.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)

Unge føler sig stresset over de mange valg man kan tage efter folkeskolen

Mange unge har det svært ved at finde frem til den rigtige uddannelse. Når de unge gymnasieelever bliver studenter, står uddannelsesstederne i kø for at få fat i dem. Lige fra Folketinget til ens egne forældre er budskabet, at i Danmark er der et hav af muligheder for at tage en uddannelse.

Uddannelse: Der er for mange uddannelser, nemlig hele 847 forskellige uddannelser i 2015. Tallet kunne godt halveres, mener eksperter. I 2011 var der var der "kun" 786, altså 57 færre uddannelser end i dag. Udover de 847 muligheder for en videregående uddannelse, er der de mange forskellige kandidatuddannelser, som de studerende senere kan vælge imellem. Mange uddannelser er næsten ens, fordi den oprindelige uddannelse bliver opsplittet. Så i stedet bliver der 3-4 forskellige uddannelser, der overlapper hinanden, og hvor man ender med at arbejde, med det samme.

- Der er mange elever, som ikke ved, hvad de skal efter niende eller tiende klasse.Mange unge tænker, om de har muligheden for det, og om de kan klare det. De oplever også, at der er mange muligheder, så det kan være svært at vide, hvad de vil. Forældrene spiller også en rolle, fordi de har både forventninger og ambitioner på deres børns vegne, udtaler Headspace. 

Ifølge Jens Christy kan lærere også erklære elever ikke uddannelsesparate, selvom de er det. Lærerne gør det, fordi de vurderer, at eleverne har brug for vejledning i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Det sker også, at lærere erklærer en elev uddannelsesparat, selvom de ikke er det, da de ikke vil såre dem.  

Når Headspace taler med unge, stiller hun typisk disse spørgsmål. Hvad har du i dit liv nu? Hvor kunne du godt se dig selv henne? Hvad har du af fremtidsdrømme? Kender du en som du ser op til, hvad laver han eller hun? For Nina drejer det sig om at få afdækket, hvilke interesser de unge har og finde ud af uddannelsesmuligheder, frem for hvad mor og far synes,  eller hvad din storebror laver. Det handler mere om at kigge indad i forhold til egne drømme og ønsker frem for at opfylde andres forventninger.

- Jeg ved ikke, hvad hun skal efter niende. Jeg er ikke uddannelsesparat, fortæller Simone Mortensen.

Hun regner med at tage tiende klasse, men ved ikke hvad hun vil efter. Det kræver at man har haft 3 års enten fransk eller tysk i folkeskole, for at komme ind på en gymnasial uddannelse, så Simone regner ikke med at tage en gymnasial uddannelse, da hun fravalgte fransk i ottende klasse. Hun har intentioner om at blive børnesygeplejerske, da hun godt kan lide at hjælpe mennesker og elsker små børn, så derfor slår hun to fluer med et smæk.

Simone føler sig forvirret og stresset med alle de muligheder, der er at vælge mellem. Hun har fravalgt mange uddannelser, da hun føler de tager alt for lang tid.

Artiklen sidst ændret: 10. november 2016 15:32

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Dagens samtale

Forbedrer den teknologiske udvikling ældres livskvalitet, fordi de bliver mere selvhjælpende eller er det »en vitaminfattig erstatning« for menneskeligt nærvær og omsorg?

  • Det styrker ældres evne til at klare sig selv. (0%, 0 Stemmer)
  • Det er en vitaminfattig erstatning. Menneskelig omsorg må altid være at foretrække. (0%, 0 Stemmer)
  • Det ved jeg ikke. (0%, 0 Stemmer)

Antal Stemmer: 0

Loading ... Loading ...
helsingordagblad (1)