Mads Walleen: »Jeg fandt ud af gennem min behandling, at det er okay at have nogle udfordringer og nogle problemer, og at man ikke altid kan være den perfekte Mads!« (Foto: Lars Johannessen)

Af Jesper Munch Nielsen

Hjemløse-helt: Jeg har været ludoman

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

HELSINGØR: Den 39-årige helsingoraner, som er frontfigur i den velgørende organisation HjemLøsningen, har spillet hundredtusindvis af kroner op og har skyldt store beløb væk. Han er blevet dømt for underslæb og lignende kriminalitet, og ludomanien har haft store menneskelige omkostninger for Walleens familie og Walleen selv. Her fortæller han sin historie.

Han spillede på alt, hvad der var at spille på. Sport, poker, hvad som helst. Han lånte penge til højre og venstre. Han misbrugte folks tillid og brugte for eksempel kærestens kreditkort til at spille for og til at betale spillegæld for titusindvis af kroner.

Mads Walleen, kendt i Helsingør som manden fra organisationen Hjemløsningen, der arbejder på at hjælpe hjemløse, kender selv til at være på bunden og ude af kontrol. I over 15 år har han lidt af ludomani.

– Da det hele startede, havde jeg ret meget succes med det og var ret dygtig til at spille. Jeg havde succesoplevelser med det. Og min brist har været, at jeg søgte tilbage dertil, når jeg havde problemer. Det var lettere end at snakke med familien om tingene… Det var den løsning, jeg så. Jeg følte ikke, at jeg kunne gå til familien og bede om hjælp. De skulle ikke se mig som en, der havde problemer. Det har ligget så dybt i mig. Det er den største fejl, jeg nogensinde har begået, forklarer Mads Walleen.

Helsingoraneren Walleen har valgt at dele sin historie med Helsingør Dagblads læsere efter, at avisen havde fået kendskab til, at han var blevet dømt flere gange for underslæb og tyveri.

Avisen undrede sig i den forbindelse over, at Mads Walleen havde oprettet en privat indsamling via Facebook, hvor de indsamlede penge gik direkte ind på hans egen bankkonto. Den indsamling og Walleens forklaring kan man læse mere om i dagens Helsingør Dagblad.

I 2013 blev Walleen som nævnt idømt tre måneders fængsel for underslæb – han havde brugt knap 80.000 kroner på kærestens hævekort. Han afsonede 30 dage med fodlænke.

I 2011 blev Walleen idømt to måneders betinget fængsel for tyveri. I 2006 fik han tre måneders betinget fængsel, i 2010 dagbøder – begge gange også for tyveri.

Læs mere i dagens avis.

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 14:48

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu