foto: Jakob M. Knudsen

Af Kirsten Moth

Tilbageblik: Skolen har aldrig rigtig været noget for mig

Nsnet.dk – læs online

Tilbageblik: Lørdag den 14. februar 2015 bragte Helsingør Dagblad det her portræt af Allan Shiwani.

HELSINGØR: Hans far kom til landet med et pas og intet andet på lommen. Som flygtning fra Irak, hvor præsidenten, diktator Saddam Hussein ville gasse kurderne bort fra jordens overflade.

Den dengang 24-årige kurdiske unge mand blev trukket ind i Saddams hær og tvunget til at slå sit eget folk ihjel. Med livet som indsats deserterede han, og en dag i 1986 stod Hedyat i Helsingør, klar til at begynde sit liv forfra, da flugten fra Golfkrigen førte til mål i Helsingør.

– Min far har altid været mit forbillede. Han er min rollemodel. Når han kunne alt dét, han skulle igennem og når han har fået et godt liv ud af det, så vil jeg også. Min far har arbejdet og knoklet 24-7. Det er fra ham, jeg har fået al min energi. Det er nok også fra ham, at jeg fik dét sådan, at jeg ikke kunne sidde stille i skolen, røg i frikvartererne og var med på første parket, hvis der skulle laves lidt ballade.

– Ikke fordi jeg ikke brød mig om skolen. Jeg har altid godt gidet den og har fået fine nok karakterer. Men jeg har bare altid vidst, at skolens vej ikke var min.

– Jeg tror ikke, at jeg fik den type støtte af lærerne, som jeg havde brug for. Jeg insisterede på at komme i gymnasiet, og mine karakterer lå over klassens gennemsnit, men lærerne sagde at jeg ikke var klar. Og det fik de ret i. Jeg manglede noget modenhed i de år af mit liv og kunne ikke holde mig i ro. Mine forældre havde gerne set, at jeg tog en studentereksamen, men de har alligevel støttet mig fuldt og helt i min beslutning om at gå ud af skolen.

Allan Shiwani er nu 24 år og direktør i sit eget modefirma Rounders. Han har præcis samme alder, som hans far havde den dag for 29 år siden, da han steg af toget på Helsingør Station og følte sig som »første mand på månen«.

Allan vil gerne være sin far – bare med alle de mange flere muligheder, som Allan har fået ved at vokse op her i Danmark. Og med den støtte, han har fået fra sin far og sin polske mor.

– Vi har den enestående frihed i det her land, at hvis vi virkelig arbejder for det, så kan vi nå alt. Det har min far bevist, også for min bror og mig. Han driver og har drevet nogle gode forretninger. Pizzariaer i Allerød, Espergærde og Hornbæk. Jeg har ikke set ham så meget i min barndom, for han arbejdede altid. Men han har forsørget os i familien og vi har haft et dejligt hjem på Borupgård i Snekkersten. Hvert år har vi været på ferie og vi har ikke manglet noget. Nu har min far dog skruet lidt ned for sit arbejde og driver kun en restaurant.

Kendt for ingenting
Allans rastløse energi havde to mulige veje. Han kunne have valgt at følge »rødderne« fra skoletiden og fortrænge sine drømme og håb og blive en vred, ung mand.

Allan valgte den anden vej, vindervejen. Han har grebet friheden og fundet modet til at kaste sig ud i livet. Pengene, at blive rig, er ikke hans drivkraft. Han søger ikke popularitet. Han gider ikke være kendt.

– Men at blive anerkendt, det er en helt anden ting. Der er jo folk i dag, der bare er kendt – og kendt for ingenting. De køber tre flasker vodka og smider på bordet på et diskotek i København og så vil alle hænge ud med dem. Men det siger mig intet. I don’t give a fuck. Ikke sådan negativt ladet, men den slagssætter sig ikke spor i mit liv. Hvad der betyder meget mere for mig er, at jeg skaber kvalitet og at jeg har det godt med de mennesker, jeg arbejder sammen med og færdes med.

Elsker at møde mennesker
– Det dér med skole har aldrig betydet så meget. Jeg har altid kunnet mærke, at det havde en meget større betydning at komme ud i verden og se noget. Jeg elsker at møde mennesker, snakke og have kontakt. Jeg elsker at sælge og derfor valgte jeg hen ad vejen at springe fra ungdomsuddannelsen og gå i lære hos Garant i Hillerød. Her har jeg haft fritidsjob, siden jeg gik i 8. klasse og er utrolig glad for min læreplads her. Det giver en fast basisindtægt, og så ser jeg hver dag, hvordan de kører butikken. Jeg har fået virkelig meget respekt for mine chefer, fortæller Allan.

På sit visitkort kan han i en alder af 24 skrive lærling, designer, producent, sælger, virksomhedsindehaver og iværksætter.

Iværksætterkredse
For det er iværksætteriet, han brænder for og det er her, han gør landvinding.

– Jeg begyndte at gå i byen i København, da jeg var 18 år. Jeg gider ikke gå ud i Helsingør, den er meget indelukket på den måde. I København stødte jeg på iværksætterkredse, og jeg blev meget fascineret af, hvordan de selv styrer deres egne liv. Jeg traf den beslutning, at det vil jeg også.

Et godt råd fik Allan til at deltage i en iværksættermesse, hvor et af hans forbilleder, iværksætteren Martin Thorberg, holdt et oplæg.

– Hvis du har lyst til at starte, så start! Lad være med at tænke på, hvad der kan gå galt. Det råd har jeg fulgt. Siden har jeg lyttet til stribevis af lydbøger om iværksætteri og set lige så mange youtube-programmer om emnet. Min kæreste er modeblogger, og jeg har efterhånden et netværk i modebranchen, fortæller Allan, der har hentet navnet på sit eget designbrand »Rounders« i den pokerverden, hvor han også færdes.

Første fabriksbesøg
Rounders er streetwear, der henvender sig hovedsageligt til storby-unge. Allan laver alting selv, fra design til indkøb på tekstilfabrikker i Ishmir i Ty rket sammen med sin far, der også taler tyrkisk, til at stemme dørklokker hos forretningerne, hjemmeside og salg på nettet.

Rounders er kasketter i mange forskellige designs og blandt andet T-shirts og sweatshirts. Sideløbende driver Allan sammen med en kammerat et handelsfirma, hvor de netop nu sælger sneakers med blinkende såler i neonfarver fra Kina.

– Første gang, jeg tog på fa-briksbesøg i Tyrkiet sammen med min far, havde jeg forud skrevet mindst 30 mails til forskellige fabrikker. Kun fem svarede tilbage. Men det var jo nok til at lave to aftaler, smiler Allan.

Så lyver man…

At møde et nej og bevare sit gå-på-mod er nemlig en di-sciplin, som man efter hans mening skal øve sig meget på som iværksætter.

– Man lyver både overfor sig selv og andre, hvis man påstår, at afvisning ikke påvirker humøret. Man får rigtig mange nej’er. Det gør jeg også. Så kredser der en masse negative tanker og man mister noget selvtillid. Så lytter jeg til lydbånd om personlig udvikling. Når jeg bliver afvist, tager jeg altid hjem og prøver at lægge tingene lidt fra mig. Samtidig sætter jeg mig et nyt mål. For eksempel, at jeg om seks måneder igen tager ud og besøger den mulige kunde, der lige har givet mig et nej.

Allans mål i år for Rounders er at skabe et overskud. Et samarbejde med et andet brand, som er meget couture, satser han også på.

Han har lige købt en lille lejlighed i Helsingør, som han også selv har renoveret. For Allan kan også bruge sine hænder.

– Jeg bliver boende i Helsingør et par år, for der er noget ved roen, jeg godt kan li’ og så dét, at man kender alle mennesker. På mange måder er Helsingør en fed by, også er jeg dejlig tæt på kunstmuseet Louisiana. Det besøger jeg hveranden uge. De fleste af skitserne til mit tøj har jeg tegnet ude i Louisianas park med udsigt til Sverige. Det er et virkelig imponerende sted

Artiklen sidst ændret: 18. januar 2018 14:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu