Af Josephine Vedel

Mere end flygtning

Helsingør Svømmehal, 1752881 kunde 655501, 25.000 visninger side

De mennesker, der kommer til Danmark, har navn, drømme, fortid og fremtid, præcis som alle andre. Mohammed Saeed, Ahmed Qbeia og Mohammad Dawoudi fortæller om henholdsvis livet i Syrien, flugten, og fremtiden i Danmark. De er alle tre flygtet fra krigen, men er meget mere end bare flygtninge.

Mohammad Saeed, 19.

Før flugten.

Foto: Natascha Arenze Ulrich
Foto: Natascha Arenze Ulrich

Af Natascha Arenze Ulrich

Fra altanen i Syrien kunne Mohammad se ud over hjembyen Qudsaya, høre larmen fra bilerne på gaden og blive mødt af bygningernes sandfarvede facader. Han vidste, at hans venner og familie var tæt på, og at de var i sikkerhed. Han tænkte faktisk slet ikke på, at de kunne være i fare. Han stod op om morgenen, fulgtes i skole med broderen Jawad, og lyttede intenst med i matematiktimerne. Hans evner inden for faget havde plantet et frø, der spirede til drømmen om at blive civilingeniør.

Når det ringede ud, gik Mohammad til fodboldbanen for at spille fodbold. Mange eftermiddage gik med at sparke til den sorte og hvide bold, og Mohammad følte sig hjemme i varmen. Her var hans fortid, nutid og fremtid. Indtil krigen kom.

Først var det kun noget man hørte om i TV. Det var snak og ikke realitet. Ikke før venner og familie ringede og bekræftede alvoren af situationen. Folk, der så dem som fjender af staten, begyndte at banke på deres dør, og tvang dem til at flytte. Men heller ikke andetsteds i byen fik de lov at være i fred. Mohammad og hans familie flyttede til sidst hjem til mosteren i nabobyen Al-Muhajren. Det skulle kun tage femten minutter at rejse fra den ene by til den anden, men for Mohammad og hans familie tog det tre timer. Sikkerheden var skærpet.

Efter halvandet år vovede Mohammad og hans familie sig tilbage til Qudsaya, men efter kun to uger måtte de flytte tilbage til mosteren. Situationen var så kritisk, at Mohammads far og mosterens mand tog en drastisk beslutning. De ville tilbagelægge ruten mellem Syrien og Danmark.

Ahmed Qbeia, 16.

Flugten.

Ahmed

 

Af Elvira Thelander

Ahmeds mor havde en søster, der havde boet i Danmark i nu 30 år, og familien så en mulighed. De ville flygte fra Syrien og lade smuglere føre dem frem til et nyt land. Denne rejse ville dog være ulovlig, og Ahmed følte sig ikke tryg ved det. Ahmeds ene søster ville blive i Syrien med sin mand og sit ufødte barn, så Ahmed drog afsted med resten af familien bestående af hans mor, far og hans anden søster. De drog mod Tyrkiet, og fra Tyrkiet blev de ført ned i en båd sammen med mange andre mennesker. I båden var der trængt, og stemningen var trykket. Alles ansigter var malet med angst, og ingen talte sammen. Kun lavmælt hvisken kunne høres i ny og næ, og selvom alle sad så tæt op ad hinanden, var det stadig frysende koldt. Ahmed angrede for sin mor og søster, for hvis båden sank ville de ikke overleve. Hans mor og søster kunne nemlig ikke svømme, og hvis de kunne, ville det stadig være livsfarligt at svømme i et hav som dette.

De nåede uskadt frem til Grækenland, og derfra var det nemmere for Ahmeds mor og søster at komme videre til Danmark. Dog ikke for faderen og Ahmed selv, da det var nemmere for kvinderne at blive smuglet. Men Ahmeds mor og søster kom ikke til Danmark. De blev ført videre til Sverige, og boede der sammen med Ahmeds to ældre brødre.

Da Ahmed og hans far langt om længe kom til Danmark, blev Ahmed overrasket over, hvor fredeligt her var, da der ingen krig er. Det var også uvant for ham, hvor koldt her var. Han kom snart frem til, at det ikke var landet, det var hans tøj, der var koldt. Ahmed følte dog, at selvom landet var fredeligt, blev han ikke altid modtaget fredeligt. Nogle danskere kunne virke bange og lukkede over for fremmede, og de ville ikke snakke. På trods af dette, har Ahmed fundet gode venner og danskere, der kun er glade for at snakke med ham.

Ahmeds to brødre, søster og mor fik lov til at flytte til Danmark for at bo sammen med Ahmed og hans far, men Ahmeds mor var stadig ikke glad. Hun følte ikke helheden, som hun havde følt i sit hjemland, og ville have hele familien samlet. Dette betød, at Ahmeds gravide søster i Syrien også skulle flygte til Danmark. Dette ville blive en ekstra farlig tur, da hun var gravid, men hun og hendes mand drog afsted mod Tyrkiet og videre mod Italien. Der gik lang tid, før de ville have kontakt til resten af familien i Danmark, og i denne lange periode frygtede Ahmed og hans familie for søsterens liv. De vidste ikke, hvad der ville ske, eller hvor de var i verdenen, og uden kontakten til søsteren, var der en konstant trykket stemning. Men søsteren nåede uskadt frem til Danmark, og nu bor hele den store familie sammen i Helsingør. Ahmeds mor blev atter glad. Familien er samlet, alle er i god behold, og helheden er tilbage. Alt hvad Ahmed nu drømmer om, er fred i hans hjemland.

Mohammad Dawoudi, 17.

Efter flugten.

Dawoudi
Foto: Natascha Arenze Ulrich

Af Elias Lager

For Mohammad er der mange ting, han savner fra Syrien. Heriblandt hans kæreste, som ikke har mulighed for at flytte til Danmark. Dette gør sig også gældende for mange af Mohammads venner. På trods af, at der er ting, Mohammad savner fra Syrien, er han glad for at være i Danmark, og han har store planer for fremtiden.

Mohammad går i skole på Ungdomsskolen i Helsingør, ikke langt fra familiens lejlighed i Vapnagård. På Ungdomsskolen får han danskundervisning, og engelsk- og matematikundervisning på dansk. Efter undervisningen er der lektiecafe, hvor der er rig mulighed for at lære videre. Mohammad kan godt lide engelsk, og er også ret dygtig til faget. Dette kan han sagtens få brug for, da han vil studere videre med det mål til sidst at ende som ingeniør på universitetet. Han forklarer, hvordan han har et særligt talent indenfor software reparation af mobiler. Det har han arbejdet med som en hobby i et godt stykke tid – også da han boede i Syrien. Idag  hjælper han stadig venner og bekendte med deres IT problemer, f.eks hvis deres mobil hvis softwaren fejler noget. Software arbejde kunne altså blive en livsvej for Mohammad.

Mohammad har aldrig følt sig hæmmet af at være flygtning i Danmark. I stedet ser han positivt på tilværelsen, og har meget mod på livet. Han er ivrig efter at lære, og han ser sin fremtid i Danmark.

Artiklen sidst ændret: 28. april 2016 15:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
Apotek 688802 1757803 2/9-24/11, Mave/tarm 15-20.000 win win
Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20
Petersen ure-smykker, 373613, 1752899 10-15.000 win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu