Renoveringen af Stauninggården løber op i en million kroner. Et beløb der er en del mindre end det beløb, kommunen anslog, det ville koste at renovere Stauninggården gennemgribende for skimmelsvamp. (Foto: Torben Sørensen)

Af Tine Zedeler

Formand: Kommunen skruede prisen kunstigt op for renovering

mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem

DAGINSTITUTION: Bølgerne gik højt, da et flertal af Helsingør Kommunes byråd for knap to år siden besluttede at nedlægge den kommunale daginstitution Stauninggården på Gl. Hellebækvej, som umiddelbart efter genopstod som privat på forældrenes initiativ.

Et af argumenterne for at nedlægge daginstitutionen var, at det ville være for dyrt at renovere for den skimmelsvamp, der var konstateret flere steder i bygningen.

 

Ifølge kommunens beregning ville den samlede regning med diverse udbedringer for at leve op til kravene på området løbe op i et tocifret millionbeløb, svarende til 13,5 millioner kroner, som oplyst af kommunens Center for Ejendomme.

 

»Der skal ske nogle gennemgribende tiltag, fordi der grundlæggende er tale om en gammel bondegård, der slet ikke er bygget på en måde, der lever op til den fornødne standard i vore daginstitutioner. De 13,5 mio. kr. er baseret på erfaring og vores kendskab til bygningerne: cirka 900 m2 à 15.000 kr. Alene bygningsreglementets krav omkring energiforbrug i forbindelse med renovering vil blive meget dyrt, oplyses det i et referat fra et møde mellem kommunen og DUI Leg og Virke i juni 2014.

 

Det tocifrede millionbeløb for renovering af Stauninggården er ikke noget, formanden for landsforbundet DUI Leg og Virke Stig Møller kan nikke genkendende til. Således er budgettet for den renovering for skimmelsvamp, der for nylig er påbegyndt, en hel del mindre.

 

– Vi har afsat en million kroner til renoveringen for skimmelsvamp. Vi forventer at holde budgettet, selv om vi selvfølgelig ikke kan gardere os mod, at der løber lidt ekstra på undervejs, siger Stig Møller.

Landsforbundsformanden mener, at Helsingør Kommunes beregning er udtryk for en bestemt dagsorden.

 

– Vi er blevet manipuleret med. Kommunen valgte at oplyse så høj en pris, at ingen politikere kunne stemme for at bevare Stauninggården som kommunal daginstitution. Det vi fik oplyst dengang var, at det var, hvad et nybyggeri ville koste, siger Stig Møller.

 

Direktør Marianne Hoff Andersen fra Helsingør Kommune afviser kritikken, som hun ikke har nogen kommentarer til.

 

– Stig Møllers beskyldninger står for hans regning, og dem har jeg ingen kommentarer til, oplyser Marianne Hoff Andersen i et skriftligt svar.

 

Læs mere i dagens avis.

Artiklen sidst ændret: 2. januar 2018 14:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 top

Job i Nordsjælland

prøvestenen logobanner
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu