Nordsjælland Håndbold tog stor sejr med hjem fra topopgøret i Skive. (Arkivfoto)Nordsjælland Håndbold tog stor sejr med hjem fra topopgøret i Skive. (Arkivfoto)

Af Frederik Blomsterberg

Sejrsstimen fortsætter for Nordsjælland Håndbold

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

Håndbold: Nordsjælland Håndbold skulle torsdag aften en tur til Maribo.

Her ventede Team Sydhavsøerne. Målet for Nordsjælland var at fortsætte den flotte stime og få deres femte sejr på stribe.

Med en sejr kunne holdet også holde fast i deres første plads. Og da Skive først spiller deres kamp lørdag, kunne holdet få lov til at overnatte alene på første pladsen.

Team Sydhavsøerne kom til kampen med en masse selvtillid. De havde vundet deres sidste tre kampe og hang stadig på i toppen inden dagens opgør. Ud fra det var det bestemt ikke en nem opgave, der ventede Nordsjælland.

Det var en meget lige kamp igennem første halvleg, her kunne Nordsjælland dog gå til pause med en minimal et måls føring.

I anden halvleg startede Nordsjælland på et højt niveau. Efter bare syv minutter af anden halvleg kunne de kigge op på måltavlen og se, at de var foran med fem mål.

Sydhavsøerne formåede ikke at komme tilbage i kampen, og Nordsjælland kunne holde føringen hele vejen til slut. Nordsjælland Håndbold fik en flot fem måls sejr med hjem og kampen endte 19 – 24.

Kampens topscorer blev Nordsjællands Johan Meklenborg, som endte på otte mål i kampen.

– Vi spiller en sindsygt flot kamp, bund rutineret og koncentreret hele vejen rundt. Det er et svært sted at spille. Vi spiller i en helt fyldt arena med masser af larm og god stemning. Udover det møder vi et godt hold, med store ambitioner om at rykke op, ligesom os selv. Og ud fra de kriterier spiller vi en virkelig flot kamp, lyder det fra cheftræner Ian Marko Fog efter kampen.

Fog uddelte efter kampen stor ros til hele holdet, men især målvogter Kristian Dahl Pedersen stod en virkelig flot kamp. Kampens topscorer Johan Meklenborg fik også stor ros med på vejen, og spillede ifølge sin træner en fantastisk kamp.

Dermed får Nordsjælland et par dage alene på førstepladsen i 1. division, indtil man lørdag må forvente, at Skive henter en sejr og de tilhørende to point hjemme mod Fredericia.

Næste opgør for Nordsjælland Håndbold er i pokalturneringen Santander Cup. Her får Nordsjælland Håndbold besøg af Skjern Håndbold, som er et af Danmarks stærkeste hold. De befinder sig lige nu på en anden plads i 888 ligaen.

Pokalkampen bliver spillet den 24. oktober klokken 19.30 i Helsinge Hallen. Den bliver også vist i tv.

Artiklen sidst ændret: 13. oktober 2016 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu