Helsingør Svømmeklubs stævne Kronborg Open kan i weekenden byde på international deltagelse. (Foto: Arkivfoto)

Af Josephine Vedel

Svømningen styrer mit liv

Prøvestenen logo/side/artikel banner

Helsingør Svømmeklub har sportsligt nået et niveau, hvor klubbens svømmere begynder at rejse ud i den store verden for at kombinere elitesport og uddannelse. I denne uge bringer Helsingør Dagblad tre af svømmernes historie, der ikke kun omhandler rekorder og medaljer, men også historierne omkring hvad det er, som motiverer dem til at yde den store indsats, som det kræver at være med i eliten. Tidligere har Mads Ejdrup og Julius Munk fortalt deres historier i avisen. I dag er det svenske Isak Eliasson, der giver et indblik i sin hverdag som svømmer i Helsingborg og træner i Helsingør.

Svømning: Mit navn er Isak Eliasson. Jeg kommer fra Göteborg i vest Sverige og trænede i Mölndals Allmänna Simsällskap med Misja Klevstig som træner. Nu er jeg flyttet med ham til Helsingør Svømmeklub.

I sommeren 2015 tog jeg studentereksamen og jeg valgte at flytte til Helsingborg, idet min daværende træner Misja Klevstig blev træner i Helsingør, og min klubkammerat Christoffer Carlsen også valgte at flytte til Helsingborg.

Jeg har altid elsket at træne og at svømme og bestemte mig tidligt for at arbejde 100 procent med sporten, for at blive så god som muligt. Netop støtten fra Misja har været afgørende for de resultater, jeg indtil videre har opnået i min karriere.

Grunden til, at jeg flyttede til Helsingborg var, at jeg ville satse fuldt ud på svømningen og Helsingborg Svømmeklub var den svømmeklub, der kunne give mig de bedste vilkår.

I sommeren 2015 valgte jeg at tage til Australien for at træne med og blive inspireret af verdens bedste svømmere og dermed arbejde for at opnå den mentalitet, som kendetegner verdens hurtigste svømmere. Jeg tog derfor til Gold Coast for at træne på Bond University med blandt andet Cameron McEvoy. Jeg boede i Australien i fire måneder, hvor jeg lærte utroligt meget både i og udenfor poolen. Jeg trænede hårdere, end jeg har gjort nogensinde tidligere, hvilket siden gav store resultater under sommerens mesterskab. Blandt andet så slog jeg tre svenske juniorrekorder på 50, 100 og 200m fri (crawl).

Mit liv er tilrettelagt med udgangspunkt i svømningen. Det betyder, at jeg tilrettelægger alt, hvad jeg gør, ud fra min træning og satsning. Når jeg arbejder, så sørger jeg for at få enderne til at mødes, så det passer med min træning. Lige nu arbejder jeg i Helsingør Svømmeklub som træner, hvilket passer fint, da jeg efter arbejde kan være med til at træne, hvilket er sjovt, da Helsingør Svømmeklub er en klub med mange gode talenter, som er på vej frem, og jeg er sikker på, at det kommer til at gå dem godt i fremtiden.

Jeg forsøger at spare på energien i løbet af dagen for at kunne præstere 100 procent til hvert træningspas. Derfor er jeg også meget opmærksom på kost og hvile.

Når jeg er i Australien, gør jeg intet udover at træne. Alle ugedage er de samme undtagen søndag, hvor der er hviledag.

En almindelig dag i Australien ser ud som følger:
04.00 Jeg står op
04.55-07.30 Dagens første træning. Grunden til at vi træner så tidligt, er for at slippe for den værste varme.
08.00-15.30 Jeg hviler mig hjemme og spiser. Jeg forbereder mig til næste træningspas.
16.00-18.30 Dagens anden træningspas.
19.00-20.45 Hjemme for at spise, slappe lidt af inden jeg går i seng 20.45.

Mit store mål i svømningen er at blive en af verdens hurtigste svømmere, og jeg er klar til at give alt for at opnå mine mål. Jeg kommer derfor forsat til at kombinere min bopæl i Sverige med Australien.

Det store mål er VM i Budapest i sommeren 2017.

Kort om Isak Eliasson
Alder: 20 år
Arbejde: Træner, Helsingør Svømmeklub
Bosiddende: Helsingborg og Australien
Yndlingsdisciplin: Fri
Bedste resultat
Junior:
7a i Europa på 100 m fri.
9a i Europa på 50 m fri.
12a Youth Olympics i Kina på 50 m fri.
Senior:
2a Swim Open Stockholm, 100m fri.
4a European Championships, 4x100 mix holdkap.
6a European Championships, 4x100 medley holdkap.
21a European Championships, 200m fri.
Personligt bedste:
50 fri: 22.8 sekunder
100 fri: 49.3 sekunder (48.4 holdkap)
200 fri: 1.49.5 sekunder (1.48.3 holdkap)

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 20. oktober 2016 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu