Af Frederik Blomsterberg

Stor medaljehøst for Helsingør Karate Klub

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo

Karate: Helsingør karate klub har i den seneste tid deltaget ved to stævner.

Ved de to stævner har der været flotte præstationer over hele linjen, og det er sågar endt med en masse medaljer. Det ene stævne, som foregik i Sverige, deltog tre drenge fra Helsingør.

Her kunne Bojan Stojanovic gå øverst på podiet, da han vandt guld i Kata. Udover guldet i Kata fik han også en flot bronzemedalje i Kumite disciplinen.

I Kumite fik Helsingør to bronzemedaljer mere ved stævnet. Aleksander Pilipovic og Alexander Baunkjær fik nemlig bronze i hver deres aldersgruppe for deres flotte indsatser.

Senest har der været Shotokan Cup, som blev afholdt i København. Syv børn og en voksen fra Helsingør Karate Klub deltog ved det stævne. Her blev til flere flotte resultater, og udover det var der flere, som var med til stævne for første gang.

Yasmin Johansen var med for første gang i aldersgruppen 5-7 år. Yasmin imponerede alle og vandt meget overbevisende guld ved stævnet. I aldersgruppen 8-11 år fik Helsingør to medaljer med hjem. Mihajlo Vasiljevic vandt bronze i Kumite og Sebastian Hangi vandt bronze i Kata.

Bojan Stojanovic byggede videre på succesen i Sverige, og kunne tage hjem fra stævnet med guld i Kata og bronze i Kumite.

I herregruppen leverede Lasse Persson en flot præstation. Det betød, at han vandt sølv i Kata. De øvrige Helsingør kæmpere fik fine placeringer lige udenfor præmierækkerne.

Det skal også nævnes at Helsingør karate klub var meget fint repræsenteret ved dommerbordet, hvor der sad hele fem dommere fra Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 9. november 2016 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu