Lønstrup bliver i FC Helsingør
Fodbold: Det bliver ikke i denne omgang, at Christian Lønstrup bliver cheftræner i Superligaen, hvor Sønderjyske ellers har været interesseret i FC Helsingørs succestræner.
Det kan ifølge Dansk Boldspil-Union ikke lade sig gøre, fordi Christian Lønstrup ikke har protræner-licens, som er et absolut krav til trænere i Danmarks bedste fodboldrække.
– Vi kan ikke dispensere fra kravet om p-licens til trænere i Superligaen, men der er nogle regler i systemet, som kan give undtagelser, således at en træner i en kort periode kan træne i Superligaen uden den krævede licens. De regler kan bare ikke tages i brug i forhold til at ansætte Christian Lønstrup i en Superligaklub nu, siger Peter Rudbæk, som er træner-udviklingschef i DBU.
Tirsdag eftermiddag præsenterer Helsingør Dagblad problemstillingen for hovedpersonen.
– Jeg har godt hørt rygter om, at min manglende P-trænerlicens er et problem, men jeg har ikke hørt fra Sønderjyske de seneste dage. Det vil da være ærgerligt, hvis det bremser mig, og jeg synes måske også, at man kunne dispensere fra kravet, såfremt jeg begynder på uddannelsen ved første kommende lejlighed, siger Christian Lønstrup.
Det næste P-trænerkursus sættes først i gang i januar 20
Artiklen sidst ændret: 14. december 2016 00:00
Den gode tone
- Respekter fællesskabet
- Overskrid ikke grænsen
- Vær med og hav det sjovt