Foto: Torben Sørensen

Af Helsingør Dagblad

Nordsjælland comeback rækker til et enkelt point

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger side

Nordsjælland – Fredericia 29-29 (13-19)

Håndbold, 1 division: Nordsjælland Håndbolds spillere fortjener stor ros for deres vilje og evne til at vende tilsyneladende umulige situationer til point. Meget mere var der så heller ikke at rose 1. divisions tophold for lørdag eftermiddag, for det var mildt sagt ikke kønt, det der blev præsteret i en halvtom Helsingørhal.

– Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at vi igen, igen kommer så elendigt ud til en kamp. Det er utroligt, at vi kommer så langt efter et hold som Fredericia, inden vi finder noget, der minder om en rytme. Når det er sagt, så er vi fortsat ubesejrede, fordi spillerne har en forrygende vilje til at komme tilbage, og det var lige nok til et point i dag, hvor vi ellers kom efter to, sagde cheftræner Ian Marko Fog.

Som så ofte før i denne sæson, havde Nordsjælland Håndbold vældig svært ved at finde fodfæste i kampen. De velspillende gæster ramte Nordsjællands forsvar særdeles godt både med skud fra distancen, stregen og fløjen.

I den anden ende var jyderne også skarpest, hvor ikke mindst keeperen tog pynten af flere af NH’s skytter. Ellers træfsikre Lasse Uth kom blandt andet flere gange fri på venstre fløj, men tabte 1-mod-1-duellen til Fredericias ankermand.

Jyderne holdt blandt andet Nordsjælland fra at score i otte minutter midt i første halvleg, og den tid brugte Fredericia til bringe sig foran med seks mål.

Godt hjulpet af dommerparret Helgi Hallsson-Elhauge og Troels Kure, der havde problemer med at fordele sol og vind lige, lykkedes det de undertippede gæster at holde forspringet frem til pausen – og det var endda med et reduceringsmål af Nicolai Pedersen i sidste sekund.

– Der er intet godt at sige om de første 30 minutter. Fredericia spillede godt, men vi var helt væk. Vi skyder sjusket og for hurtigt, vi dækker ikke op, og målmændene fik ikke fat i noget som helst, sagde Ian Marko Fog.

Efter pausen fortsatte oprykkerne med at have overhånd i forhold til nedrykkerne, hvor forspringet var helt oppe på syv mål efter fem minutter, og det var først efter 10 minutter, at hjemmeholdet ramte sin første periode i kampen med momentum, og blandt andre Morten Thrane og Johan Meklenborg fik godt fat i målscoringen, mens Kristian Pedersen også begyndte at redde i den anden ende.

Efter et lille kvarter var NH kun bagud med tre, og de fleste i en generelt stemningsfattig hal forventede, at det var et spørgsmål om tid, før kampen havde fundet et nyt føringshold. Dan Beck Hansen havde en fri chance for at gøre forskellen til to mål, men brændte, og få sekunder senere var der mål i den anden ende og dermed fire måls forspring.

Hektisk afslutning
Da gæsterne kom foran med 29-26 var der under fire minutter tilbage, og på det tidspunkt var der næppe mange, der troede på nordsjællandsk point længere, men keeper Kristian Pedersen begyndte at tage og med de tredje NH-mål i træk på et minut udlignede Lasse Uth med halvandet minut tilbage.

I undertal formåede Fredericia ikke at gøre noget i deres angreb, og NH fik en god mulighed til at komme foran for første gang i kampen.

– Jeg troede sgu, at vi ville vinde, da vi førte bolden op med en mand i overtal og under et minut tilbage, men så laver vi et skidt indspil, der ikke er præcist, og det var meget sigende for vores præstation, sagde Ian Marko Fog.

Der kom ikke flere mål, og derfor var der både tilfredshed og ærgrelse i begge lejre.

– Vi havde ikke forventet at få noget med her fra, men vi spiller en fantastisk første halvleg, og vi bør køre så stort et forspring hjem, men vi blev nok for nervøse til sidst, hvor hallen også lagde pres på. Men et point her, det tager vi gerne, sagde Fredericias Anders Munch.

Det ene point, som det trods alt endte med, betyder, at Nordsjælland fastholder førstepladsen, hvor der nu er to point ned til Skive, som lørdag besejrede Ajax. Netop Ajax slutter Nordsjælland året af med at møde på lørdag i Bavnehøj Arena.

Artiklen sidst ændret: 14. december 2016 00:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jobo vaskeklub  top april, juni, aug, okt, dec, feb 40.000 win win 1723108

Job i Nordsjælland

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu